Ikke bare den bedste 3'er i filmhistorien (indrømmer, at jeg ikke har det alle 3'ere), men også den absolut bedste Indy-film ✌️✌️✌️
Brugeranmeldelse: Indiana Jones og det sidste korstog (1989)
Det fungerer heldigvis så godt, at selv enkelte voldsomt daterede effekter ikke tager glæden ud af filmen.
Oprindeligt var "Indy 3" måske ikke ligefrem en skuffelse, men den kom i en tid, hvor magien i film skulle finde et andet niveau. Jeg var sandsynligvis blot blevet nærmest voksen, hvor jeg var henholdsvis barn og meget ung teenager med de to første. Men ved gensyn voksede den, og selvom den ikke når op på siden af "Jagten på den forsvundne skat" – og det gør få film jo – så tæller den som en af mine favoritter.
Efter forrige films mere "smagløse" tilgang, må det også siges, at elegancen er tilbage, og tonen fra originalen rammes fornemt og underholdende, omend måske lige lidt mere poleret, medgivet. Denne gang er Indy så udstyret med sin far ved sin side i store dele af filmen. Det fungerer heldigvis så godt, at selv enkelte voldsomt daterede effekter ikke tager glæden ud af filmen. Kemien og humoren mellem Connery som senior og Ford, der stadig er fantastisk, som sønnike er ganske enkelt uovertruffen og morsom uden at virke plat og forceret.
Til gengæld giver den en oprigtig følelsesmæssig dybde mod slut, som klæder det ellers enormt tempofyldte og actionprægede eventyrunivers, hvor flot og medrivende, det end er. Medrivende er det så også – med flere lækkert sprælske sekvenser af den slags, som jeg kan se igen og igen.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.
Indiana Jones og det sidste korstog (1989)
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.