The King of Nerds Strikes Back! Har kun lovord til overs for den mand, som jeg har fulgt siden ‘Troldspejlet’ fik premiere i februar 1989. Mødte ham omsider i april, hvor jeg fik lejlighed til at sige tak for hans enorme betydning for formidlingen og udbredelsen af populærkultur i Danmark - og fik ham til at signere ‘Den store troldspejlsbog’. Har også oplevet ham som vært på ‘Galaksens flotteste filmmusik’, og som foredragsholder på ‘sci-fi-con’ og har været topunderholdt hele vejen igennem. En helt igennem prægtig og humoristisk mand!
Jakob Stegelmann modtager fornem ærespris
Den populære tv-vært og anmelder blev mandag aften fejret i Odense.
OFF – Odense International Film Festival er skudt i gang, og ved åbningsceremonien mandag aften modtog filmanmelder, redaktør, tv-vært gennem tre årtier og bare über-cool Jakob Stegelmann OFFs ærespris for sin evigt ungdommelige energi og uforlignelige dedikation til animationens univers.
Se også: Moovy TV pun'er Jakob Stegelmann til galla på "Ghost in the Shell"!
OFF fortsætter indtil 2. september, hvor man udover at kunne se kortfilm fra hele verden vil kunne opleve samtaler, debatter, workshops, gaming, VR og meget andet. Det fulde program kan ses på filmfestival.dk/programoversigt.
Vinderne af konkurrencerne på OFF findes ved OFF Awards lørdag 1. september på Magasinet i Odense.
I videoen herunder kan du se, hvad der skete, da Moovys Stegelmann-stalker nr. 1, Johan Albrechtsen, mødte sit store idol: