Jakob Stegelmann lægger stemme til Stan Lee i "Spider-Man: Into the Spider-Verse"

Om fire uger har såvel den danske som den amerikanske version af animationsfilmen biografpremiere – og de danske stemmer er nu afsløret.

Phil Lorde og Chris Miller, de kreative sjæle bag "LEGO Filmen – Et klodset eventyr", har med "Spider-Man: Into the Spider-Verse" brugt deres talent på at skabe et fuldstændig anderledes Spider-Man-univers.

I filmen møder vi Brooklyn-teenageren Miles Morales, og Spider-Verse'ets ubegrænsede muligheder, og hvor mere end én kan bære masken... Filmen kan ses med både dansk og amerikanske tale.

Se også: Moovy TV hygger med Jakob Stegelmann!

I den amerikanske version er det Shameik Moore (Miles Morales), Jake Johnson (Peter B. Parker), Hailee Steinfeld (Gwen Stacey), Nicolas Cage (Spider Noir) m.fl., der giver stemme til filmens karakterer.

Blandt de danske stemmer finder vi Lue Dittmann Støvelbæk (Miles Morales/Spider-Man), Lars Mikkelsen (far til Miles Morales), Anette Støvelbæk (mor til Miles Morales), Nikolaj Lie Kaas (Peter Parker), Julia Sofia Aastrup (Gwen Stacey), Christian Tafdrup (RIPeter), Bodil Jørgensen (Tante May), Al Agami (Tombstone) og Mark Le Fêvre (Spider-Ham).

Sidst, men bestemt ikke mindst, har Jakob Stegelmann fået æren af at lægge stemme til nyligt afdøde Marvel-skaber Stan Lee.

Se traileren, hvor hele holdet af edder-helte samles, her.

Kommentarer

Jakob Stegelmann lægger stemme til Stan Lee i "Spider-Man: Into the Spider-Verse"

  • ★★★★★0

    Det er simpelthen den perfekte casting! :)

    Og den originale casting er også herlig især med Nicolas Cage som Spider-Noir

    Elwood20-11-18 09:56

  • 0

    Jeg er nok lidt biased, men Mark Le Fêvre (Ja, I har skrevet det forkert :D) er perfekt til rollen som Peter Porker. Han ligner også lidt en menneskeficering af en gris :P

    Ej, glæder mig faktisk til at se filmen. Håber dog at jeg kan få den set med original sproget.

    LennartLC20-11-18 12:27

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen