Uh en 10? Var den så ikke engang på din liste over årtiets bedste? Måske jeg husker forkert. Jeg er enig i, Lane er en smule bedre film. Jeg benytter ikke karakterskala længere, men vil som sagt også sætte den lidt over Cloverfield.
Du har helt ret mht. listen over årtiets bedste film. Det er klart en fejl fra min side, for "10 Cloverfield Lane" burde selvfølgelig havet været på listen. Men sådan er det altid, synes jeg, når man skal lave sådanne lister, at der er nogle film som man bare glemmer i farten. :)
Den sidste i serien har jeg ikke rigtigt gidet. Jeg har ikke længere motivation til at se hvad som helst og forventningerne har bare ikke været der.
Det er rigtigt nok, at "The Cloverfield Paradox" ikke er på niveau med de to andre film. Men samtidig synes jeg, at den meget hårde kritik er blæst helt ud af proportioner, for der er bestemt heller ikke tale om nogen dårlig film. Handlingen minder unægteligt en hel del om et afsnit fra en "Star Trek" tv-serie og opfinder dermed ikke den dybe tallerken på nogen måde i sin eksekvering af plottet eller i sine karakter-beskrivelser.
Men det er stadigvæk ganske underholdende og til tider medrivende trods den genkendelige historie og de traditionelle konflikter imellem filmens persongalleri. Og så er filmen også både velspillet og flot produceret med nogle ret flotte og effektive effekter. Og så er slutningen bare herlig på sån en WTF agtig måde.
Jeg synes det er fedt at de tre film er så forskellige i deres stil og udtryk og så alligevel formår at hænge sammen i et større univers. :)