
Trailer: Et hav af Disney-figurer mødes i traileren til kortfilmen "Once Upon a Studio"
Filmen fejrer 100 års Disney-magi.
I år er det 100 år siden, at en vis Walt Disney grundlagde sit legendariske selskab, der i årenes løb har beriget filmkunsten med et væld af animerede klassikere, som for længst er gået over i filmhistorien.
Jubilæumsåret markeres bl.a. med en spritny animeret kortfilm med titlen "Once Upon a Studio". Her samles et hav af Disney-figurer på kryds og tværs af alle klassikerne for at få taget et gruppebillede til ære for Disneys kunstnere og fans.
Læs også: Disney fejrer 100-års jubilæum med tidløse klassikere i de danske biografer
I alt 543 Disney-karakterer fra mere end 85 animerede spille- og kortfilm optræder i "Once Upon a Studio", der bl.a. byder på gensyn med ikoniske Disney-figurer som Mickey Mouse, Peter Pan, Vaiana, Klokkeblomst, Bambi, Hades, Peter Plys, Cruella de Vil, Fedtmule og Kaptajn Klo.
"Once Upon a Studio" får premiere på amerikanske ABC den 15. oktober, og kortfilmen vises også i forbindelse med Disneys kommende "Ønsket", der får dansk biografpremiere den 7. december.
Se traileren til den kommende kortfilm herunder: