Trailer: Et morderisk juletræ er ude efter hævn i "The Killing Tree"

Højt fra træets blodige top...

Halloween er ovre, men det betyder bare, at en ny højtid lurer om hjørnet.

Julen slæber sig nemlig nærmere, og enhver ved jo, at juletid er ensbetydende med julefilm. Heldigvis ser det ud til, at årets julefilm allerede er fundet, og traileren kan ses lige her.

SE OGSÅ: "WINNIE THE POOH: BLOOD AND HONEY"-TRAILER – SÅDAN HAR DU ALDRIG SET PETER PLYS FØR!

"The Killing Tree" er fortællingen om, hvordan et juletræ via en forfejlet trolddom bliver besat af en henrettet mands sjæl. Et vaskeægte julemirakel. Nu er træet så ude efter hævn over personen, der var skyld i henrettelsen, og dødstallet vokser gradvist, mens jagten skrider frem.

"The Killing Tree" er instrueret af Rhys Frake-Waterfield – en mesterinstruktør in spe, der også står bag den kommende klassiker "Winnie the Pooh: Blood and Honey".

Hvis juleånden er med os, får vi forhåbentlig lov til at se "The Killing Tree" inden jul. Hvem ved? Traileren kan i hvert fald ses her:

Kommentarer

Et morderisk juletræ er ude efter hævn i "The Killing Tree"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen