Trailer: Første grufulde teaser til Stephen Kings "It"!

Da teaseren til den nye filmatisering af Stephen Kings "It" blev vist på filmfestivalen SXSW, fik den angiveligt folk til at skrige. Og nu kan vi andre, menige dødelige omsider også "nyde" smugkigget på den kommende gyser.

"It" foregår i den lille, amerikanske flække Derry, hvor syv børn tumler med livet, bøller og (ikke mindst) et grufuldt monster i form af klovnen Pennywise.

Pennywise spilles af svenske Bill Skarsgård ("Hemlock Grove"), og filmen instrueres af argentinske Andrés Muschietti, som tidligere har lavet gyseren "Mama".

Stephen King har selv set et tidligt gennemklip af filmen, og han var stærkt tilfreds. Danske biografgængere får mulighed for at se filmen fra og med den 7. september.

Kommentarer

Første grufulde teaser til Stephen Kings "It"!

  • ★★★★★0

    Den har jeg faktisk aldrig fået set, men den er hermed skrevet bag øret!

    Hvad så med The Green Mile? 

    Jeg kunne desuden lide Secret Window.

    Derudover er jeg ret hyped, når det gælder Dark Tower. 

    Stephen King er ingen garant for kvalitet, men det er altid interessant. 

    Lars!30-03-17 11:41

  • ★★★★0

    The Green Mile er godt nok overvurderet og Secret Window fandt jeg elendig. 

    Babo30-03-17 11:46

  • ★★★★★★0

    Jeg kan rigtigt godt lide The Green Mile. Den er bestemt svulstig udi det patosfyldte, men den fungerer for mig og så er den sgu absolut IKKE kedelig:-)

    Secret Window var jeg dog ikke ret vild med. 

    T. Nielsen30-03-17 11:49

  • ★★★★★0

    Hvad så med The Green Mile? 

    Jeg kunne desuden lide Secret Window.

    Derudover er jeg ret hyped, når det gælder Dark Tower. 

    Stephen King er ingen garant for kvalitet, men det er altid interessant. 

    The Green Mile fandt jeg middelmådig, og Secret Window kunne jeg slet ikke lide, men de er da bestemt værd at nævne, da masser finder dem særdeles vellykkede =)

    Til gengæld kan jeg også godt li' Sleepwalkers, men den er så ikke baseret på en bog. Og især første halvdel af It, kan jeg også rigtig godt lide, men det er så en miniserie. Jeg er dog helt enig med dig i, at Stephen King film for det meste er interessante, og glæder mig også rigtig meget til The Dark Tower, selvom det næsten kun kan gå galt.

    David Lund30-03-17 12:01

  • ★★★★1

    Selv om jeg har læst bogen, så er IT som karakter så "fri", at filmen skulle have rig anledning til at improvisere og overraske, og det regner jeg med, at den udnytter. 

    Noget der virkelig vil kunne overraske mig:

    Haha, jeg sad og tænkte præcis det samme - jeg havde set serien, da jeg læste bogen (for 25 år siden) og kan huske, jeg tænkte "What??!" :D

    chandler7530-03-17 13:56

  • 1

    Jeg var meget interesseret i filmen, da Cary Fukunaga i første omgang var sat til at instruere den, da jeg mener han er en af de mest interessante instruktører for tiden. Min interesse faldt dog en del, da hele det projekt gik i vasken.

    Dog er det en lovende trailer, som i forhold til miniserien ser ud til at have en anden og mere interessant dyster tone.

    Whispering Horse30-03-17 15:30

  • ★★★★★0

    Haha, jeg sad og tænkte præcis det samme - jeg havde set serien, da jeg læste bogen (for 25 år siden) og kan huske, jeg tænkte "What??!" :D

    Men set i bakspejlet gav det naturligvis perfekt mening... NOT. 

    Lars!30-03-17 20:47

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen