Trailer: Jeff Goldblum får sin egen serie på Disney+

Se verden igennem den charmerende skuespillers øjne i ny dokumentar-serie til Disneys streamingtjeneste.

Disney har løftet sløret for en helt ny serie på 12 afsnit, hvor selveste Jeff Goldblum tager seeren med på en rejse. Her undersøger han nogle af de emner, der optager og fascinerer ham.

Se også: Kontroversiel Disney-film droppes til kommende streamingtjeneste

I "The World According to Jeff Goldblum" kan man således opleve den 66-årige skuespiller lære om alt fra isvafler over tatoveringer og denim til koreansk mad. Og undervejs går charmøren ikke af vejen for at bryde ud i sang og dans, i hvad der ligner en særdeles underholdende feel-good-dokumentar.

Serien får premiere på Disney+ i USA 12. november, og du kan se traileren her:

Kommentarer

Jeff Goldblum får sin egen serie på Disney+

  • ★★★★★1

    Det ser da komplet meningsløst ud. En serie hvor Goldblum klovner rundt her og der. 

    Lars!26-08-19 11:52

  • ★★★1

    Det ser da komplet meningsløst ud. En serie hvor Goldblum klovner rundt her og der. 

    Meningsløst - men også enormt hyggeligt, synes jeg.

    Det er vel i virkeligheden bare endnu et af disse 'kendt person oplever ting'-serier, som der alligevel er et hav af og som 100% står og falder med, om hovedpersonen er likable. Og der har de da i hvert fald lidt kørende for sig i forhold til Jeff Goldblum (og selvfølgelig også, at det ser ud til at være hyyyyper-lækkert produceret).

    HonoDelLoce26-08-19 12:50

  • ★★★★1

    Tja, nu hvor Bourdain sagde stop - så hvorfor ikke?

    Gasivodo26-08-19 19:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen