Trailer: Sci-fi-komedien "Unbelievable!!!!!" med dukker, Snoop Dogg og 42 "Star Trek"-skuespillere(!) udkommer i august

Den stjernespækkede farce blev faktisk filmet helt tilbage i 2013.

"Unbelievable!!!!!" (som, ja, har hele fem udråbstegn i titlen) har længe ligget i støbeskeen. Størstedelen af filmens scener blev skudt i 2013, men i årevis har filmmagerne arbejdet på farcens computereffekter, musik og diverse nye scener.

Men sci-fi-komedien får omsider premiere den 1. august, hvor den vises online efterfulgt af et interview med instruktøren Stevel L. Fawcette og produceren Angelique Fawcette. Billetter kan købes her.

Filmen handler om fire astronauter (hvor den ene tilfældigvis er en marionetdukke i en "Star Trek"-uniform), som kaster sig ud i en vild redningsaktion på Månen, men undervejs opdager, at en gruppe rumvæsner pønser på at invadere Jorden.

Læs også: "Star Trek Beyond"-instruktør forsvarer sagsøgt fanfilm

Det lettere bizarre filmprojekt har hiphop-legenden Snoop Dogg i en af hovedrollerne, mens hele 42 skuespillere kendt fra "Star Trek"-franchisen også tropper op foran kameraet – deriblandt Nichelle Nichols og Walter Koenig fra den oprindelige "Star Trek"-serie, Michael Dorn og Marina Sirtis fra "Star Trek: The Next Generation" samt "Star Trek: Voyager"-skuespillerne Garrett Wang, Tim Russ og Robert Picardo.

Bag kameraet finder vi også bl.a. den Oscar-nominerede komponist Gerald Fried, som også tidligere har komponeret musik til både ægte "Star Trek"-afsnit og diverse fanfilm.

"Unbelievable!!!!!" er skrevet og instrueret af den relativt ukendte Steven L. Fawcette, som kun har tv-filmen "Perfect Citizens" på CV'et, og den "utrolige" trailer til filmen kan ses herunder:

Kommentarer

Sci-fi-komedien "Unbelievable!!!!!" med dukker, Snoop Dogg og 42 "Star Trek"-skuespillere(!) udkommer i august

  • ★★★★★0

    Worf og Troi! :)

    Elwood15-07-20 08:30

  • ★★★★★0

    Hehe The Kirk Fight Even I understood that reference, selv om jeg ikke har set afsnittet.

    Ser pæn dum ud, men den kan ha noget på hjertet aligevel, er nok mere hooked på at se den her en gang end den der nye animations serie.

    Elwood15-07-20 11:00

  • ★★★★★0

    Din entusiasme er dejlig, Kenneth! Jeg venter nok på din dom, før jeg kaster mig over den. Dukken er skæg, men derudover... herre jemini...

    The Insider15-07-20 13:15

  • ★★★0

    Det er fint nok med noget nostalgi, men det ser plat ud, så det gider jeg ikke se. Så ville jeg nok hellere se den nye animationsserie.

    PIC kører også lidt på nostalgien og her så jeg gerne Michael Dorn dukke op. Og hvorfor ikke LeVar Burton nu vi er igang?

    Aranyhajú Nyárszépe15-07-20 13:58

  • 0

    Den ser så dum ud, at den er nødt til at skal ses :)

    Ronni Pedersen15-07-20 14:05

  • ★★★★★1

    Din entusiasme er dejlig, Kenneth! Jeg venter nok på din dom, før jeg kaster mig over den. Dukken er skæg, men derudover... herre jemini...

    Jeg forventer absolut heller ikke noget mesterværk, men den skal nok ses en tilfældig aften, bare for at se, hvordan dælen de folk er med, Money talks self. men er der mere bag mon.

    Men er da lidt sjovt med Michael Dorn og Marina Sirtis, og ang. LeVar Burton, han var nok blevet kidnappet igen, så han var ikke tilgængelig. (har kun set et afsnit, med det som åbenbart er en velkendt ting med hans karakter fra TNG)

    Elwood15-07-20 14:17

  • ★★★★★★1

    Jeg besidder ikke evnen til at skelne paramount fra dogshit, så den skal jeg da klart se :D 

    davenport15-07-20 22:37

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen