Trailer: Trailer til action-komedien "Masterminds" med Zach Galifianakis

Instruktøren bag "Napoleon Dynamite" og "Nacho Libre" står bag action-komedien "Mastermind", der har Zach Galifianakis i hovedrollen.

David (Galifianakis) er en meget almindelig mand, der er fastlåst i et fuldkomment begivenhedsløst liv. Dag efter dag kører han sin pansrede værditransportbil, der transporterer millioner af andre folks penge, og der er ikke meget udsigt til, at noget skal ændre sig til det bedre. Det eneste lysglimt i monotonien er hans flirtende kollega, Kelly Campbell (Kristen Wiig), der da også bliver den katalysator, som kommer til at ændre hans liv for altid.

Sammen med en gruppe uforudsigelige kriminelle under ledelse af Steve Chambers (Owen Wilson) – og med en absurd usikker plan for kuppet – lykkes det David at overgå både de andres og sine egne forventninger, da han slipper væk med 17 mio. dollars i kontanter...

"Mastermind" har premiere 10. november.

Kommentarer

Trailer til action-komedien "Masterminds" med Zach Galifianakis

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen