Trailer: Tim Allen er tilbage som julemanden i fortryllende trailer til "The Santa Clauses"

I den kommende miniserie er Julemanden klar til at gå på velfortjent pension – men hvem skal erstatte ham?

Som tidligere rapporteret vender Disneys populære "The Santa Clause"-franchise tilbage i form af en miniserie til Disney+.

I "The Santa Clauses" spiller Tim Allen nok en gang Scott Calvin/Julemanden – en rolle, som skuespilleren første gang spillede i "The Santa Clause" fra 1994 og siden gentog i de to efterfølgere fra hhv. 2002 og 2006.

På dansk går den originale julefilm under titlen "Tror du på Julemanden?", og den kommende miniserie fortsætter historien fra filmtrilogien.

Se også: Se julemanden gå amok i traileren til "Violent Night"

Her indser den aldrende Scott Calvin, at han er ved at miste sin magi og derfor ikke kan være Julemanden for evigt. Han begynder at se sig om efter en passende afløser, så han og familien kan begynde en ny tilværelse langt væk fra Nordpolen.

"The Santa Clauses" får premiere på Disney+ den 16. november, og du kan komme i tidlig julestemning via den nye trailer herunder:

Kommentarer

Tim Allen er tilbage som julemanden i fortryllende trailer til "The Santa Clauses"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen