Anmeldelse: Camper 303

I bedste Richard Linklater-stil har den tyske roadtrip-film "Camper 303" plads til dybe samtaler om kærlighed og livet, men køreturen bliver i sidste ende for lang.

Roadtrip-filmen er en særlig subgenre, som især amerikanerne har dyrket. Fra feministisk oprejsning i "Thelma og Louise" og personlig selvransagelse i "Sideways" til gakkede optrin med Jim Carrey og Jeff Daniels i "Dum og dummere". Landevejen er nemlig stedet, hvor der er tid til refleksion og dybe samtaler. En tur over stok og sten betyder også oplevelsesrige stop på vejen og et møde med fremmede mennesker fra nær og fjern. Samtalen – og mødet med en fremmed – danner netop centrum for "Camper 303", hvor kvinden Jule samler blafferen Jan op i sin autocamper.

Skoleåret går på hæld, og sommeren står for døren. I sin vintage Mercedes 303 autocamper sætter 24-årige Jule kursen fra Berlin mod den portugisiske landsby, hvor kæresten Alex bor. Jule er blevet gravid, og hos begge parter hersker der tvivl om, hvorvidt dét er en god ide eller ej. Ved et tidligt stop opsamler Jule den ligeledes 24-årige Jan, som forsøger at komme til Spanien, hvor et møde med en ukendt far venter. Trods en uheldig start ender Jule og Jan som hinandens fortrolige rejsemakkere. Her er der lange samtaler om livets store spørgsmål, mens opblussende følelser langsomt får lov at folde sig ud.

At opkalde en film efter en autocamper giver ikke just verdens mest sexede titel, men i "Camper 303" giver det mening. Som fælles mødepunkt bliver køretøjet en tredje karakter, der danner rammerne for Jule og Jans fælles dannelsesrejse. Mens de bevæger sig på europæiske motorveje, er det i autocamperen, de to unge mennesker gradvist åbner sig op for hinanden. Nok er der pitstop i både Frankrig og Spanien, men "Camper 303" er ikke interesseret i at vise, hvordan de to allierede oplever et solrigt Europa. Størstedelen af filmens to timer foregår i og omkring autocamperen, hvor fokus er på dialogerne, som rejseparret udveksler.

Som mennesker er Jule og Jan vidt forskellige, og det giver plads til ophedede diskussioner, der udfordrer de to rejsendes verdenssyn. Jule studerer biologi og ser verden i konstant forandring, mens hun prædiker sammenhold og harmoni. Modsat er den statskundskabsstuderende Jan en pessimistisk lone wolf, der tror på systemer og ledelse. Holdninger, der betyder store uenigheder og lange samtaler – alt for lange – men midt i forskelligheden er der også plads til forståelse af hinandens holdninger. En accept, der endegyldigt fører til en mere og mere kompliceret relation.

Mens "Camper 303" dyrker roadtrip-filmens traditioner, er der ingen tvivl om, at instruktør og manusforfatter Hans Weingartner har én altoverskyggende inspirationskilde. I samspillet mellem de to hovedrolleindehavere og fokusset på dialogen skriger det til himlen, at der er blevet skelet til Richard Linklaters romantiske "Before"-trilogi. I den originale "Before Sunrise" fra 1995 mødes to unge fremmede også ved et tilfælde og slår deres rejse sammen, hvor de tilbringer et lidenskabeligt døgn i hinandens selskab. I "Camper 303" tilbringer de to rejsende flere uger sammen, og her kunne rejsetiden med fordel være forkortet, da dialogernes tematiske indhold udspilles.

Godt nok når de to dygtige skuespillere Mala Emde og Anton Spieker ikke Ethan Hawke og Julie Delpy til sokkeholderne, når det gælder kemi og overvindende karisma – men mindre kan også gøre det. De to talenter spiller med en overbevisende naturalisme, der gør selskabet hyggeligt og troværdigt, selv når diskussionerne flyder over med pseudovidenskab og fortænkt intellekt. Så hop du ombord på autocamperen, hvor tysk romantik og livlige diskussioner er rejsebetingelser – og rejsemål.