Anmeldelse: Cobweb
Klaustrofobisk gyser er blandt årets mest urovækkende biografoplevelser.
"Peter og ulven". "Den lille rødhætte". "Guldlok og de tre bjørne". Kært barn har mange navne. Folkekære eventyr, der både fortæller en medrivende historie og har en morale til børn og unge om livet. "Cobweb" kan løst oversættes til en unge i et net og det er præcis, hvad instruktør Samuel Bodin har bedrevet med sin klaustrofobiske horrorfilm.
Den 8-årige Peter bor sammen med sin mor og far i et stort, mørkt hus. Han hører mystiske lyde om natten inde fra væggen. Men hver gang, han kalder på mor og far, forsvinder de. Det er ligesom om, at det kun er lille Peter, der må tage affære. Langsomt finder den unge dreng ud af, at hans forældre har skjult en hemmelighed for ham, som aldrig måtte komme frem i dagens lys.
Som med forårets store gyser "Evil Dead Rise" virker "Cobweb" som et kammerspil. Der er ikke mange skuespillere på rollelisten, og vi er for det meste indelukket i et mørkt og dystert hus, der bliver mere og mere snævert at befinde sig i. Det øger til en virkelig klam og klaustrofobisk stemning, som især kommer til udtryk i de mystiske bankelyde på de farverige tapeter på Peters værelse. Man kryber sig sammen, når lydene bliver højere og højere, og man ikke har nogen anelse om, hvornår noget vil bryde igennem væggene.
"Cobweb" er et eventyr for lille Peter og filmen emmer af referencer til folkeeventyr, som Brødrene Grimm skrev. Filmen opbygges lige så stille og leverer indlagte jumpscares. Som i Guillermo del Toros Oscar-vindende "Pans labyrint" sættes det hele tiden på spidsen, om det hele er et eventyr eller virkelighed. Det er store ord, men Cobweb har mange af de samme elementer, som gjorde del Toros gyser til en klassiker. Desværre trækker filmens sidste Tyve minutter ned. Selvfølgelig skal vi ud i et klimaks, som både skal være tempofyldt og uhyggeligt. I forhold til filmens første stemningsfyldte time efterlader filmens sidste akt fuldstændig det eventyrlige element og forvandles til en standard-gyser. Hvis bare de eventyrlige elementer var bedre skrevet ind i finalen, havde vi stået med en nyklassiker i genren.
Unge Woody Norman, som vi så som overfor Joaquin Phoenix i "C’mon C'mon", er uhyre velcastet og leverer filmens klart bedste præstation. Vi tror så meget på den lille drengs frygt, men samtidig eventyrlyst. Antony Starr, som vi kender som Homelander i tv-serien "The Boys", og Lizzy Caplan fra "Extinction", er arrogante og frastødende som Woodys forældre. Især Starr spiller på af de samme tangenter, som gør ham så fremragende som den vanvittige superhelt.
En lille dreng fanget i et net af løgne og uhygge. Sådan kan "Cobweb" godt beskrives. Især den første time er fremragende, der bruger sine genre-elementer med bravour. Den blander de klassiske folkeeventyr med klaustrofobiske horror-elementer. Desværre bliver de sidste tyve minutter til en omgang generisk vrøvl, a la Stephen King, når han er værst. Det er en skam, da den første time af "Cobweb" er klam, klaustrofobisk og kravler højt oppe på listen over årets bedste gyseroplevelser i biografen.
"Cobweb" har dansk biografpremiere 24. august.