Anmeldelse: Fanny og Alexander

Ingmar Bergman blev under et uhyre sjældent interview i 2005 adspurgt, hvad han savnede mest ved at lave film. Den dengang 87-årige instruktør svarede, at han savnede det kreative samarbejde med Sven Nykvist – hans faste kameramand og sparringspartner gennem tre årtier. Selvom Nykvist og Bergman døde i henholdsvis 2006 og 2007, blev deres samarbejde reelt afrundet med "Fanny og Alexander" fra 1982, med hvad der først var fem timers tv-serie fordelt på fire afsnit og siden hen klippet ned til en tre timer lang spillefilm. Hvor vi dødelige kun kan gisne om, hvad de to lysende magikere ellers kunne have fået opnået sammen i tiden efter dét, der endte med at blive ved vejens ende, spøger "Fanny og Alexander" stadig som ét af filmmediets fornemmeste bedrifter.

Søskendeparret Fanny og Alexander lever det ubekymrede overklasseliv som børn i den velhavende kunstnerfamilien Ekdahl i starten af 1900-tallets Uppsala. Da børnenes far og familiens overhoved, Oscar, dør i juletidens røde skær, begynder glansbilledet stødt at smuldre. Familieidyllen påvirkes af det store tab, hvor særligt Fanny og Alexanders mor er sønderknust af indestængt hvisken og råb. I en desperat søgen efter mening med livet gifter hun sig med den sadistiske biskop Vergerus. Dette bliver begyndelsen på en hetz rettet mod Alexander, der nægter at lade sig knægte af religiøse dogmer.

Som i et genspejl af en lang og glorværdig karriere betegnes "Fanny og Alexander" med rette som kulminationen på en på alle måder bemærkelsesværdig karriere som filmhistoriens måske bedste instruktør. Foreningen af de sædvanligvis tunge bergman'ske tematikker om liv og død, videnskab og religion, humanisme og kynisme flettes sammen i letbenet komik og smuk poesi. Drillende og lystigt bydes der op til festlig dødsdans, alt imens ulvetimen trænger sig på, hvilket på én og samme tid er angstprovokerende, skræmmende og dybt fortryllende.

Dobbeltheder og tvetydigheder er der rigeligt af – og tungen skal holdes lige i munden. Alligevel skiftes der så flydende mellem det gravalvorlige og spidsfindig humor, at overgangene nærmest ikke bemærkes. Bergmans flertydige narrative lag og perfektionistiske personinstruktion sammensmelter elegant med Nykvists overmenneskeligt kreative sans for kompositioner, farvesammensætninger og selvfølgeligt dét, han som kameramand blev mest anerkendt for – arbejdet med lyssætningen.

"Fanny og Alexander" favner vidt og bredt, til trods for at historiens ramme i sig selv er en lettere banal coming-of-age-fortælling om en drengs møde med døden og det religiøse. Bergmans tematiske bagkatalog – og egen opvækst som søn af en streng præst – hjemsøger ganske vist hvert billede i tavshed , men uden at tynge den fundamentalt gode historie. Den svenske filmmager var nemlig først og fremmest en eminent fortæller og formidler. Ligesom far Oscar vender tilbage fra de døde og våger over sine børn, fornemmes Bergmans fabulerende overblik fra start til slut. Selv fra efterlivet rystes der aldrig på hånden fra skakmesteren selv.

Som traditionel julefilm er "Fanny og Alexander" bestemt ikke en opløftende oplevelse på tomme kalorier. Ingmar Bergmans nok bedste film rumsterer derimod med både tunge tanker om alt mellem himmel og jord tilsat befriende komik såvel som Sven Nykvists altopslugende imponerende æstetiske sans. Filmen skal ses på det store lærred – og med Cinematekets restaureret kopi er der ingen vej uden om.

Fanny og Alexander

Kommentarer

Fanny og Alexander

  • ★★★★0

    Hvad jeg ville synes om den ved et gensyn ved jeg ikke. Men mindes den som fremragende og din anmeldelse gør jo nærmest et gensyn til et krav:-)

    T. Nielsen 1-12-16 13:40

  • 0

    Helt enig. Forrygende film. 

    benjamin51 1-12-16 13:50

  • ★★★0

    Enig i at det ikke er en film der lige smækkes på, og det kræver at man tager sig mentalt tid. Til gengæld er den bigger than life - virkeligt en overvældende film. Var det ikke en repremiere, ville jeg absolut betegne den som årets bedste. Og det var endda første gang, at jeg så den.

    Dolphinfriendly 1-12-16 13:54

  • ★★★0

    Har aldrig set den, men har set en håndfuld andre fra instruktøren. Nogle kunne jeg lide, men nogen stor fan er jeg ikke af Bergman og det er sikkert "god smag" at elske ham. 

    Babo 1-12-16 14:11

  • ★★★1

    Bergman ér en af de tunge drenge, ingen tvivl om det. Det til trods, synes jeg at han gang på gang overrasker som noget mere tilgængelig, end det man har en forventning om. Der er mere end "Hvisken og råb" og "Persona" ved Bergman, der også kan være overraskende munter - heriblandt "Det syvende segl".

    Jeg vil heller ikke betegne mig som stor fan af Bergman, og jeg er ikke ubetinget tosset med alt jeg har set af ham. Men "Fanny og Alexander" imponerede mig langt ind i marven. Visse billeder derfra hænger stadig ved. Umiddelbart er Nykvists kameraarbejde på F&A er det bedste jeg endnu har set på film, og alene af den grund kommer jeg til at gense den imens den stadig kører i Cinemateket. :)   

    Dolphinfriendly 1-12-16 14:30

  • ★★★★0

    Jeg har faktisk kun set denne (tror det var Tv-serien engang i fjernsynet) og så Jomfrukilden (der ligeledes var fremragende! Jeg burde nok få taget mig sammen og få set nogle flere.

    T. Nielsen 1-12-16 14:28

  • 1

    Det er et imponerende værk. Alene brugen af farver er helt igennem fantastisk. Den dominerende røde farvepalette i starten, da det er juleaftenen, afløst af de grå nuancer indkapsle to helt særlige, kontrastfyldte stemninger. Har kun set den én gang, men det er netop det visuelle, farverne, filmens udtryk og hvordan det bliver brugt i den kontekst, at begivenhederne opleves fra barnets perspektiv, jeg husker bedst. Lars von Trier, stor beundrer af Bergman, har sagt således om filmen:

    ”I Fanny og Alexander tog han alle de ting, han kunne, og peppede det voldsomt populistisk op. Hold kæft, hvor var den rædselsfuld. Ren spekulation. Det er muligt, at folk, som ikke kender resten af hans værk, følte sig godt underholdt, men jeg kan jo se, hvad det er for film, de forskellige ting stammer fra, og det er gode film”.

    benjamin51 1-12-16 14:35

  • ★★★0

    Jeg er absolut stor fan af Bergman! Har set alle hans film, der er udkommet på DVD :)

    Så her kommer sgu lige en liste... :)

    4/10
    The Magic Flute, 1975

    ----

    5/10
    All These Women, 1964

    ----

    6/10
    Crisis, 1946
    It Rains On Our Love, 1946
    A Ship Bound For India, 1947
    Three Strange Loves, 1949
    To Joy, 1950
    Wild Strawberries, 1957

    ----

    7/10
    Port of Call, 1948
    Prison, 1949
    Waiting Women, 1952
    Sawdust and Tinsel, 1953
    Dreams, 1955
    A Lesson in Love, 1956
    Through A Glass Darkly, 1961
    The Silence, 1963
    The Rite, 1969
    The Serpents Egg, 1977
    Autumn Sonata, 1978
    From The Life of the Marionettes, 1980
    After the Rehearsal, 1984

    ----

    8/10
    Music in Darkness, 1948
    Summer Interlude, 1951
    Summer with Monika, 1953
    The Magician, 1958
    So Close To Life, 1958
    The Devil's Eye, 1960
    The Virgin Spring, 1960
    Winter Light, 1962
    Hour of the Wolf, 1968
    Scenes From A Marriage(Serien), 1974

    ----

    9/10
    Smiles of a Summer Night, 1955
    The Seventh Seal, 1957
    Persona, 1966
    Shame, 1968
    The Passion of Anna, 1969
    Cries And Whispers, 1972
    Face To Face, 1976
    Fanny Och Alexander, 1982
    Saraband, 2003

    Guldager 1-12-16 14:41

  • ★★★0

    Haha Lars von Trier, når han er bedst. :) Der er bestemt noget sandhed, i det han siger. For mit vedkommende giver intratekstualiteten i F&A dog endnu flere dimensioner, fordi Bergman på forunderligvis får belyst alle tænkelige og utænkelige nuancer i de nøje udtænkte lag.  

    Dolphinfriendly 1-12-16 14:43

  • ★★★0

    Skeloboy: Imponerende, at du har set så mange af Bergmans film! Hvilken én er favoritten - og hvorfor ingen 10/10? :)

    Dolphinfriendly 1-12-16 14:46

  • ★★★0

    10/10 giver jeg generelt meget sjældent. Ud af de godt 3500 film, jeg har set, er der kun ca. 40, jeg har givet 10/10. The Seventh Seal er tæt på. Det er også min favorit :) - derefter er det Fanny och Alexander, Persona og Shame.

    Min favoritscene er dog slutningen i Jomfrukilden.

    Han har kun lavet 2 film, der er spild af tid - All These Women og The Magic Flute, som dog ikke er en film, det er en optagelse af Tryllefløjten. 

    Nogen gange får jeg sådan nogen flip, hvor jeg skal se det hele med en bestemt instruktør eller skuespiller, og dem var Bergman så en af. Har gjort det samme med Elia Kazan, Lars von Trier, Coen-brødrene, Kurosawa, Tarkovsky, Ang Lee og Bela Tarr bare for at nævne et par stykker. 

    Guldager 1-12-16 15:40

  • 0

    Af Bergman-film, har jeg indtil videre kun set "Fanny and Alexander" (9/10), "Det syvende segl" (9/10) og "Persona" (8/10). Hvad er den næste, jeg skal se?

    benjamin51 1-12-16 15:43

  • ★★★0

    Hvis du gerne vil fortsætte i den tunge del af Bergman, så vil jeg anbefale Cries and Whispers. Den er meget dyster dog. Ellers er der også The Virgin Spring, som er en fin lille film, der bl.a. har inspireret Last House on the Left. 

    Hvis du gerne vil se noget af hans lidt lettere materiale, så er Wild Strawberries også blandt hans klassikere. Jeg synes den er overvurderet, men der står jeg lidt alene :) - så af jeg vil hellere anbefale Smiles of a Summer Night.

    Guldager 1-12-16 16:03

  • ★★★0

    Jeg synes bedst om 'Persona' som jeg ligger på 7/10 med. 'The Seventh Seal' kan jeg nok presse op på 5/10, der er ikke meget i den, som tiltaler mig. Der er en følelsesmæssig barriere mellem hans film og mig (af dem jeg har set ihvertfald) som slet ikke rammer ind hos undertegnede. 

    Babo 1-12-16 16:11

  • ★★★★0

    Jeg synes bedst om 'Persona' som jeg ligger på 7/10 med. 'The Seventh Seal' kan jeg nok presse op på 5/10, der er ikke meget i den, som tiltaler mig. Der er en følelsesmæssig barriere mellem hans film og mig (af dem jeg har set ihvertfald) som slet ikke rammer ind hos undertegnede. 

    Tror du muligvis ville synes om "Jomfrukilden" AB. 

    T. Nielsen 1-12-16 16:50

  • ★★★★0

    "The Seventh Seal" og "Summer Interlude" liggende på bd. Købte dem for noget tid siden, i forbindelse med noget tilbud mener jeg det var.

    T. Nielsen 1-12-16 16:52

  • 2

    Det er et imponerende værk. Alene brugen af farver er helt igennem fantastisk. Den dominerende røde farvepalette i starten, da det er juleaftenen, afløst af de grå nuancer indkapsle to helt særlige, kontrastfyldte stemninger. Har kun set den én gang, men det er netop det visuelle, farverne, filmens udtryk og hvordan det bliver brugt i den kontekst, at begivenhederne opleves fra barnets perspektiv, jeg husker bedst. Lars von Trier, stor beundrer af Bergman, har sagt således om filmen:

    ”I Fanny og Alexander tog han alle de ting, han kunne, og peppede det voldsomt populistisk op. Hold kæft, hvor var den rædselsfuld. Ren spekulation. Det er muligt, at folk, som ikke kender resten af hans værk, følte sig godt underholdt, men jeg kan jo se, hvad det er for film, de forskellige ting stammer fra, og det er gode film”.

    Haha. Får mig til at tænke på, at Von Trier nærmest har gjort det samme, bare med omvendt resultat i "Nymphomaniac". :)

    BusinessMonkey 1-12-16 19:19

  • ★★★0

    Tror du muligvis ville synes om "Jomfrukilden" AB. 

    Måske. Støder jeg ind på noget på biblioteket, giver jeg det en chance. Jeg har også set meget lidt i forhold til Skelo, kan jeg da se. 

    Babo 1-12-16 19:27

  • ★★★★0

    Den er så vidt jeg husker på Netflix.

    Edit: Eller det er den så måske alligevel ikke. Så er det måske på Viaplay eller C More jeg mener at have stødt på den.

    T. Nielsen 1-12-16 19:33

  • ★★0

    Fantastisk tråd..meget inspirerende...må hellere få genset 'Fanny og Alexander' -og dykke ned i nogle flere Bergman perler såsom 'Persona', som jeg aldrig har set...

    Thomas Fenger 2-12-16 09:51

  • 1

    Fantastisk tråd..meget inspirerende...må hellere få genset 'Fanny og Alexander' -og dykke ned i nogle flere Bergman perler såsom 'Persona', som jeg aldrig har set...

    'Persona' er den eneste film af Bergman jeg har set. Er personlig ikke så vild med hans meget "indre" karakterbeskrivelser, som man kan sige udgør hovedparten af filmen, men kan ikke komme uden om, at det stadigt er en utroligt skøn film. Den kan bare et eller andet fantastisk, selv om jeg som sådan ikke bryder mig om den...

    BusinessMonkey 2-12-16 20:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen