Anmeldelse: Forført

Franske "Forført" er på alle planer forførende, foruroligende og fantastisk.

Den franske stjerneskuespillerinde Juliette Binoche er kendt for farvetrilogien "Blå", "Hvid" og "Rød" samt den ni-dobbelte Oscar-vinder "Den engelske patient" fra 1996. Hendes præstation i sidstnævnte indbragte da også Binoche den eftertragtede statuette for Bedste kvindelige birolle. For tiden er hun aktuel i hele tre film i de danske biografer. Blandt dem er det franske drama "Forført", der med syvtommersøm slår fast, at Binoches storhedstid langt fra er forbi.

Da den enlige mor, foredragsholder og forfatterinde Claire (Juliette Binoche) svigtes af sin unge elsker, Ludovic, opretter hun en falsk Facebook-profil for at holde øje med ham. I mellemtiden falder Ludovics kammerat Alex for Claire. Dette bliver starten på en virtuel forførelse, hvor følelser og erotik blomstrer i et farligt spil. Claire skal nu gøre op med sig selv, hvor langt hun er villig til at gå for at holde fast i sit virtuelle forhold til Alex.

Juliette Binoche leverer, hvad der meget vel kan ses som karrierens bedste præstation. Hele følelsesregistret kommer i spil, når verdensstjernen folder sig ud. På én gang formår franskmanden at forføre, røre og manipulere sit publikum. Der er ikke én finger at sætte på hendes præstation, hvor sårbarhed og styrke er drivkræfterne i hendes pragtpræstation som den ensomme mor. Ingen tvivl om, at det er Binoches film.

Safy Nebbou, der både har instrueret og skrevet denne filmatisering af Camille Laurens novelle, begår med "Forført", hvad der på mange måder ligner en klassisk fransk film. Underspillet og sjældent melodramatisk dialog. Relaterbare karakterer, der befinder sig i situationer, de fleste kan forholde sig til. Kort sagt, realismen er i fokus. Alt dette formår "Forført" at forene. Filmens dialog, der foregår i øjenhøjde med publikum, er realistisk og forførende og suppleres til perfektion af underlægningsmusik, der fejlfrit understøtter temaer og følelser. Det er smukt, rørende og hyperrealistisk.

Når "Forført" alligevel skiller sig ud og ender som en fransk film i særklasse, skyldes det, at historien har så meget mere i skuffen end det klassiske persondrama. Selvom fortællingen til tider kan forekomme søgt og konstrueret, trækker det i sidste ende ikke ned. Brugen af sociale medier som omdrejningspunkt i historien om en enlig kvindes desperate jagt på kærlighed og anerkendelse giver filmens præmis mulighed for at åbne sig op. En mulighed, Nebbou benytter til fulde, uden at det tager overhånd og ender med en masse løse tråde. Der leges med grænserne mellem fantasi og virkelighed på en måde, der gør, at publikum meget pludseligt befinder sig i en psykologisk og manipulerende thriller, hvor den virtuelle tryghed fører til fascination og pludselig føles mere ægte end noget andet. Disse uventede genreskift gør filmen overraskende og overrumplende og fastholder publikum i en hungren efter forløsning. En forløsning, der flere gange nærmer sig, men lige så ofte ender med, at Claire konfronteres med de uoverskuelige konsekvenser af hendes valg.

I en tid, hvor sociale medier er allestedsnærværende og flittigt bruges og misbruges, går instruktør Safy Nebbou direkte i kødet på én af de mange problemstillinger, der unægtelig er forbundet med at leve i en digital guldalder. Fransk socialrealisme, psykologisk thriller, evig relevans og en Juliette Binoche i absolut topform. "Forført" er på alle planer forførende, foruroligende og fantastisk.

Forført