Anmeldelse: Horse Girl (Netflix)
Alison Brie indtager hovedrollen i finurlige "Horse Girl", der momentvis glimter – men bliv ikke overrasket, hvis den efterlader en sur smag i munden.
"Horse Girl" er en original filmproduktion fra Netflix og skabt af Jeff Baena, som primært er kendt for at have lavet de aparte komedier "Life After Beth" og "The Little Hours" i samarbejde med partneren Aubrey Plaza. "Horse Girl" er endnu en i rækken, hvor quirky dramedy i denne omgang blandes med et strejf af thriller. Et miks, der resulterer i en mærkværdig filmoplevelse.
Filmen handler om den socialt akavede Sarah, som er besat af heste og overnaturlige krimiserier. Interesser, der begynder at have indflydelse på hendes drømme, der tilsyneladende bliver mere og mere virkelige og ikke mindst mystiske. Disse drømme begynder at påvirke hendes liv og udvisker grænsen mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der foregår inde i den unge kvindes hoved.
Alison Brie (kendt fra tv-serierne "Mad Men" og "Community") spiller Sarah, den titulære hestepige, som er en dybt akavet kvinde. Sarah nyder sit job i en håndværkerbutik, hjælper kunder og taler med sin kollega Joan, danser zumba og binge-watcher den samme serie igen og igen. Hun har ikke mange venner og nægter at give slip på sin tidligere hest Willow, hvis nye ejer ikke er interesseret i Sarahs råd. Hun har også en familiebaggrund med mental sygdom – Sarahs bedstemor havde alvorlige hallucinationer, og hun mistede sin mor til selvmord. Med andre ord en karakter med mange facetter.
Ligesom Sarah har "Horse Girl" mange elementer i spil, og de åbner sig gradvist op og giver en sær filmoplevelse – ubearbejdede traumer, finurlig humor, overnaturlige elementer – men filmen tilslutter sig aldrig én bestemt genre, hvis sti den følger. Filmens stærkeste kort er en følsom og ikke-dømmende skildring af mental sygdom. Der gøres et godt stykke arbejde med at vise faldgruberne ved mental sygdom og isolation, mens hovedrolleindehaver Alison Brie leverer en fremragende præstation til at løfte tematikkerne. Brie, som også er medforfatter på manuskriptet, er uden tvivl højdepunktet i den mystiske film.
"Horse Girl" kæmper dog med sine plottråde, hvor den bevæger sig ud på thriller-territorium. Velskrevne thrillere har som regel historier, hvor alle dinglende plottråde til sidst væves sammes, så alt giver mening. Men her fører mange af filmens plotelementer aldrig rigtig nogle steder og tjener ikke et større formål. Ideelt set skulle en thriller efterlade seeren med en følelse af større klimatisk forløsning, men "Horse Girl" ender i en helt anden grøft, hvor et ikke fuldendt karakterstudie trumfer historien.
Filmens hjemsøgende musik og æstetik er dog med til at skabe en nerve og følelse af ubehag, som virker efter hensigten. Men plottet er for tvetydigt, og der er i slutningen intet klart payoff, som for alvor gør rideturen værd. Alt i alt er "Horse Girl" en humoristisk, psykologisk komedie-thriller, som uden tvivl ikke vil være for alle. Publikum inviteres ind i en forstand i forfald, mens Alison Brie giver en unik præstation. I sidste ende er filmen mere interesseret i at cirkulere omkring åbne fortolkninger, løst viklet omkring blandede temaer og genreelementer, fremfor at ville udtrykke nogen form for håndgribelig sandhed.