Anmeldelse: House of Gucci

Ved rulleteksterne står kun Lady Gagas accent tilbage som mindeværdig.

Det tør siges, at britiske Ridley Scott smeder mens jernet er varmt. Knapt halvanden måned efter "The Last Duel" er Sir Scott atter at finde på det store lærred. Denne gang med "House of Gucci" om den notoriske modefamilie, baseret på Sara Gay Fordens bog af næsten samme navn. En ujævn tilføjelse til den 83-årige instruktørs ellers store bagkatalog.

Patrizia Reggiani (Lady Gaga) kommer fra beskedne kår, hvor hun arbejder i hendes fars vognmandsfirma. Til en fest mødes Maurizio Gucci (Adam Driver), som hun formår at forføre. Det umage par ender med at gifte sig, der dog resulterer i at Maurizios far, Rodolfo (Jeremy Irons), gør junior arveløs. Bag kulisen står dog Rodolfos bror, Aldo (Al Pacino), klar til at tage imod det unge og ambitiøse brudepar. Det bliver starten til en magtkamp i den prominente Gucci-familie, der også inkluderer Aldos kiksende søn Paolo (Jared Leto).

Hermed bydes der op til 158 minutters glamourøst drama, når der kæmpes om kronen i det italienske modehus. En ikke altid lige køn kamp grundet filmens ujævne tone. I det ene øjeblik tager manuskriptforfatterne Becky Johnston og Roberto Bentivegna tykt pis på Gucci-familiens ekstravagante livsstil, i det næste forlanger løjerne at blive taget dybt seriøst. Ikke altid en så velbalanceret smag efterlades i champagneglasset, selvom der serveres sprudlende sekvenser.

Det hjælper heller ikke at dialogen til tider er kluntet og kikset. Som da Paolo i en scene sammenligner chokolade med lort, hvad angår deres farver og smag, i et anstrengt forsøg på at være morsom. Alt dette i en historie, der løber en tjekliste af fortællegreb igennem, som skal krydses af. Hvilket er ærgerligt, da magtkampen ellers har sine øjeblikke når komplotterne spidser til. Også selvom visse plot twists til tider virker belejlige. 

"House of Gucci" besidder dog et par mindeværdige præstationer. Lady Gaga har bestemt evnerne som skuespiller, som hun tidligere beviste i "A Star is Born". I denne omgang saboteres præstationen delvist af en accent, der på ufrivillig komisk vis lyder mere østeuropæisk end italiensk. Jared Leto virker fanget i sin egen teatralske verden, mens Al Pacino understreger, at han langt fra er færdig. Med undtagelse af Jeremy Irons og Salma Hayek bidrager skuespillet til underholdende 158 minutter som aldrig føles for lang. Ridley Scotts evner som instruktør fornægter sig ikke – selv i middelmådige film.

I sidste ende er "House of Gucci" en lidt ærgerlig oplevelse. Her er de rigtige kjoler, jakkesæt og tasker, med de står kun de rigtige steder halvdelen af tiden med sin rodede tone og en fortælling, der kører på autopilot. En skam, da historien bestemt har sine øjeblikke, hvor skuespillet redder meget. Ved rulleteksterne står dog kun Lady Gagas accent tilbage som mindeværdig.

House of Gucci

Kommentarer

House of Gucci

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen