Anmeldelse: Mugge & hans mærkelige hjerne
Wulffmorgenthalers farverige univers gakker helt ud i fantasifuld animationsfilm.
Forfejlede skolereformer og mistrivsel er politiske brændpunkter, især nu valgkampen er i fuld firspring resten af måneden. Mikael Wulff og Anders Morgenthaler, der sammen udgør den den kreative duo Wulffmorgenthaler og især er kendt for tegneseriestriberne af samme navn, kaster sig igen over animationsfilmsudgaver af deres børnebøger om den utilpassende Mugge. Denne gang i "Mugge & hans mærkelige hjerne", anden filmatisering af deres gakkede univers efter "Mugge & vejfesten".
Efter sommerferien er Mugge og sine venner tilbage på Basserup Kommuneskole. Samtidig er det første skoledag for en ny skoleinspektør, der får den idé at teste og strømline eleverne. Da Mugge viser sig at have en hjerne, der er så mærkelig og anderledes end normen, eksploderer computeren bag. For hvad skal man dog gøre, når børn ikke passer ned i de kasser, undervisningssystemet er bygget op omkring? Løsningen fra skolen bliver at sende Mugge ned i laveste klassetrin. Mugges modreaktion bliver skolevægring fra Basserup og at starte sin egen skole med plads til børn med mærkelige hjerner. Derfra ender alt – naturligvis – i komplet kaos.
"Mugge & hans mærkelige hjerne" er lige så meget samfundssatire som børnefilm uden filter. Og ikke mindst en bedre skrevet, mere gennemarbejdet og flottere animationsfilm end "Mugge & vejfesten". Mikael Wulff og Anders Morgenthaler har tydeligvis evalueret på hvad der kunne spidses an ovenpå første filmatisering af første bog i serien. Meget lykkes, omend ikke til perfektion.
Særligt to faktorer gør en forskel. Animationsfilmstudiet A. Films helt særlige digitale streg passer perfekt til Wulffmorgenthalers stil, der føles mere levende og dynamisk end nogensinde før. En anden børnebogsforfatter, Pernille Bønløkke Toustrup, har slået sig sammen med Mikael Wulff i arbejdet på manuskriptet, og vupti, fortællingen har en oprigtig charmerende, morsom og kvik kerne som kæk samfundskommentar. Sammenlagt er niveauet rykket op et takt eller to, da "Mugge & hans mærkelige hjerne" spiller det bedre op ad mur end forgængeren.
Når Mugge og vennerne er sjove, nærmer det sig lårklaskende komik. Tempoet er højt sat og fjollet ind til benet, men timingen rammer ikke altid plet. De fleste forældre og børn i skolealderen vil hurtigt fange latterliggørelsen af folkeskolen, men også i portrættet af forældretyper og børn. Opråbet om at lade børn være børn versus bureaukratiets undergravning af individers udvikling er sympatisk og morsomt skildret. Indimellem endda enormt satirisk skarpt. Også selvom tonen nærmer sig den forurettede meningsudveksling, der kan høres i forbifarten over plankeværket nær udflytterbørnehavnen på Østerbro mellem den selvretfærdig speltmor og øko-hipsteren fra den kreative klasse siddende på Christianiacykel, når institutionen ikke anerkender deres børns helt særlige behov. De knapt 80 minutters Ritalin-overdosis har ikke meget biodynamisk kød på historien, og visse mellemstykker er ærligt talt en smule kedelige. Til trods for at en pink mutant-puddelhund i Godzilla-størrelse virkeligt kan noget helt specielt.
Wulffmorgenthalers "Mugge & hans mærkelige hjerne" er en sikker vinder for hele familien her i efterårsferien. Gakket humor og spidsfindig satire overdøver ikke helt den tyndbenet fortælling, men for en børnefamilie med hang til skæv humor vil det være nok. Og mon ikke, at der tilføjes flere filmiske kapitler til Mikael Wulff og Anders Morgenthalers egne børnebøger fremover.