Anmeldelse: Pieces of a Woman (Netflix)

Vanessa Kirby giver en hjerteknusende præstation i Oscar-kandidaten "Pieces of a Woman", der er en flot behandling af ubegribelig sorg.

Efter sagsanlægget mod Shia LaBeouf har Netflix valgt at fjerne den skandaleramte skuespillers navn fra deres Oscar-kampagne for priskandidaten "Pieces of a Woman". Årsagen ligger nok mestendels i, at streaming-giganten ikke ønsker Vanessa Kirbys chancer for en statuette forpurret allerede nu. "The Crown"-veteranen hjembragte nemlig den prestigefyldte pris for bedste kvindelige skuespiller fra Venedig sidste år. På Netflix lander nu den Martin Scorsese-producerede tåreperser, hvori et par skal forsøge at leve livet efter deres babys tragiske død – og chancen for mere hæder til Kirby er god.

Martha og Sean er sammen blevet enige om, at fødslen på deres lille pige skal være en hjemmefødsel. Parret har godt nok fået at vide, at der på dagen sagtens kan opstå uforudsete problemer, og det tør siges i deres tilfælde. Den egentlige jordemoder er midt i en anden fødsel, kemien med den nye fungerer ikke hundrede procent, og der opstår nogle uregelmæssigheder med barnets hjerterytme. Martha når lige at få sit barn i armene, inden det afgår ved døden. Resten af filmen er det nu emotionelt knuste pars forsøg på at genskabe en meningsfuld hverdag, hvor alle former for skyld og fejl er kastet bort.

"Martha har det fint," siger Shia LeBeoufs Sean i åbningsscenen til en kollega, "hun har det altid fint." Dette kan velsagtens være sandt før den omtrent 30 minutter lange hjemmefødsel, syet sammen af en håndfuld lange indstillinger. Den ophobede intensitet, nervøsitet og gru for, at noget snart går galt, overgår "1917" i niveauet af cinematisk angst. Her bruges de udtrukne, intime kamerabevægelser til at vende den traditionelt smukke og personlige fødsel til en ufravigelig og nervepirrende oplevelse. Efter sådan et hjerteskærende traume har Martha det langt fra fint.

Allerede fødselsscenen vidner om en velskabt film, men den efterfølgende halvanden time byder på vældigt interessante og nuancerede problemstillinger. Vanessa Kirby får som sagt lov til at komme hele følelsesregistret igennem, når Martha kæmper med Sean og sin mor, spillet af Ellen Burstyn. De to ønsker, at jordemoderen skal straffes for sin inkompetence, hvorimod Martha slås med at finde ud af, hvad hun egentlig føler. For hende handler det om at finde mening, for de andre handler det om at finde skyld. Sean falder tilbage til stoffer og alkohol, og Shia LeBeouf fungerer bemærkelsesværdigt godt som den følelsesmæssigt terroriserede og terroriserende partner.

Men smid lige tankerne om Vanessa Kirbys tårefremkaldende præstation i gemmeren et øjeblik, for makkerparret Kara Wéber og Kornél Mundruczó fortjener også en portion ros. Manuskriptet og instruktionen er som to dråber vand – poetisk, intim og fuld af store følelser under den flotte overflade. Filmen tangerer det melodramatiske, og det er som sådan fint nok. Desværre er det også i disse momenter fyldt med buldrende følelser, at motivationer og intentioner bliver verbaliseret, nuancerne falmer, og den visuelle symbolik bliver tydeliggjort. Martha begynder eksempelvis at tage spiring af planter op.

Nu skal anmeldelsen af "Pieces of a Woman" ikke handle om mænd, men det er seværdigt, at Martin Scorsese står som producer. Ingen af mesterinstruktørens film, udover måske "Uskyldens år" og "Alice bor her ikke mere", behandler kvinders følelsesmæssige interiør som denne. Det nævnes, fordi Scorsese sammen med skuespillerne, instruktionen og manuskriptet alle er fragmenter, som i deres helhed er med til at stykke Kirbys pragtfulde præstation sammen som knust, men kæmpende kvinde.

Pieces of a Woman (Netflix)