Anmeldelse: The Assassin
Filmindustrien i Hongkong har længe været kendt for de såkaldte wuxia-film, der i vesten nok kendes bedst som kung-fu- eller sværdkampsfilm. Her er kæmpere fra Kinas historiske fortid i stand til at slå usigeligt hårdt, hoppe flere meter op i luften og gerne hænge der et stykke tid. Traditionelt set er sådanne film ofte præget af en klippestil så hurtig, at kameravinklen næsten ændres for hvert slag. Intensiteten er i top. "The Assassin" er bestemt en wuxia-film, omend den bryder med størstedelen af ovennævnte karakteristika.
Efter at hun som 10-årig blev bortført af en intrigant nonne og tidligere prinsesse, er Yinniang (Shu Qi) som ung kvinde blevet en dygtig snigmorder. Hun er blevet oplært i kampsport med formålet om at myrde korrupte mennesker i Tang-dynastiets konfliktfyldte imperium. Et mord mislykkes imidlertid, da Yinniang fatter sympati for ofret, og som en prøvelse sendes hun derfor tilbage til den provins, hun blev taget fra. Her skal hun myrde guvernøren Tian Jian (Chang Chen), men også dette kompliceres, da han viser sig at være hendes fætter og tidligere forlovede.
Der er således lagt op til et storstilet drama i Kinas kejserdømme, hvor politiske ledere krydser klinger med hinanden og deres fortid. Men i "The Assassin" glimrer volden ved sit fravær, og er den så overhovedet en kampsportsfilm? Ja og nej. Den taiwanske instruktør Hou Hsiao-Hsien har som en del af den taiwanske nybølge længe været optaget af en afdæmpet fortællestil. Lange totalindstillinger, hvor personernes bevægen styrer blikket, er prominente, og billederne er mættede med detaljer.
Klippestilen er således uvant for film af denne slags, men understreger i dette tilfælde, at det ikke er (de relativt få) kampscener, der er vigtige. I stedet er "The Assassin" en betagende indføring i en fortid, der ligger mange fjernt. De smukke, detaljerige billeder og kostumer danner den polerede overflade, der synes at dække over en solid kerne af undertrykte følelser. På handlingsniveau foregår der meget og lidt på samme tid.
Plottet er usædvanligt svært strikket sammen, og filmen fordrer i den grad sit publikum til at undersøge hvert eneste gennemkomponerede billede. Det er frustrerende og fascinerende på én gang. For selvom handlingen kan forvirre, mærkes intentionen om at indfange en tid, der med sine ritualer og distancerede menneskelige relationer ligger langt fra nutiden. De mange lag af kontekst, karakterer og symbolik gør det til en svær intellektuel prøvelse, men stemningen er intens, og nysgerrigheden vakt.
"The Assassin" er en film, der fortjener at blive set mange gange. De fænomenalt smukke billeder er hele oplevelsen værd i sig selv, men er blot et af mange sammenvævede elementer, der i samspil skaber en kompleks fortælling om mennesket. En endegyldig mening gives ikke, men erstattes i stedet af det, Michael Haneke engang kaldte afklarende distance. "The Assassin" skaber således på billedskøn vis rum for eftertanke i en afdramatiseret skildring af fortidens Kina. Det fortjener vist en stille klapsalve.