"The Assassin" står stærkest ved Asian Film Awards

Det er prisuddelingstid, og selvom vi i Vesten er mest fokuserede på Hollywood og Oscaruddelingen, så skader det ikke også at kigge lidt mod øst, hvor de nominerede til Asian Film Awards nu er blevet offentliggjort.

Det er martial arts-filmen "The Assassin", som ser ud til at være favoritten ved denne prisuddeling, idet den er nomineret i hele ni kategorier, deriblandt Bedste film, Bedste instruktør og Bedste skuespillerinde. Filmen er resultatet af et samarbejde mellem produktionsselskaber i Taiwan, Kina og Hongkong og er instrueret af Hou Hsiao-hsien, som også vandt i kategorien Bedste instruktør på Cannes.

Filmen handler om en kvindelig kinesisk lejemorder, som i det 8. århundrede forsøger at dræbe korrupte magthavere i Tang-dynastiet.

Udover "The Assassin" er følgende film repræsenteret i flere kategorier - hver med fire nomineringer: "Mountains May Depart" (Kina), "Mr. Six" (Kina) og "Veteran" (Syd-Korea). Disse film er desuden nomineret til Bedste film sammen med "Bajirao Mastani" (Indien) og "Three Stories of Love" (Japan).

Traileren til "The Assassin" kan ses herunder. Filmen har premiere herhjemme 2. juni.

Kommentarer

"The Assassin" står stærkest ved Asian Film Awards

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen