Anmeldelse: Catch-22 (C More)
Desværre er overhovederne i dette kompagni mere stuerene og mere maniske end intimiderende. Selvom George Clooney med buzzcut og skovsnegl er et scoop!
En af årets mest imødesete serier er muligvis fløjet under radaren hos et flertal, men der er god grund til at være spændt på 2. verdenskrigs-miniserien "Catch-22". Ikke alene er George Clooney tilbage som skuespiller i sin første tv-serie siden gennembruddet i 1990'ernes "Skadestuen", men med "Catch-22" instruerer og producerer han også. Serien er en adaption af Joseph Hellers storværk, den satiriske roman af samme navn fra 1961. Notorisk kendt for sin kompleksitet, absurde komik og skøre paradokser, der blotlægger krigens totale meningsløshed.
"Catch-22" følger et hold af amerikanske B-25-bombeskytter, der forsøger at overleve den sidste tid af 2. verdenskrig. Udstationeret på den italienske ø Pianosa forsøger kaptajn John "Yoyo" Yossarian (Christopher Abbott) at udføre sine sidste missioner, så han kan komme hjem med livet i behold. Men afdelingens ledere, den djævelske oberst Cathcart (Kyle Chandler) og general Scheisskopf (George Clooney), bliver ved med at forhøje antallet af bombetogter, og så synes friheden langt væk. Det fører til en lang række forsøg fra Yossarian på at blive fritaget fra tjeneste. Blandt andet opstår muligheden for at blive erklæret sindssyg. Men som catch 22 foreskriver: Hvis du flyver, må du være sindssyg og dermed uegnet – men hvis du beder om fritagelse, må du være rask og dermed egnet til at flyve.
Sammen med sin faste samarbejdspartner Grant Heslov – de vandt bl.a. en Oscar for "Argo" – styrer George Clooney løjerne både foran og bag kameraet i den seks episoder korte miniserie. Med "Catch-22" fortsætter den 58-årige instruktør-skuespiller den stil, der især har defineret ham som filmskaber. Fra den syrede "The Men Who Stare at Goats" til politiske intriger i netop "Argo" og "Good Night, and Good Luck." blander det grovflabede ikon på godt og ondt et virvar af absurd komik og spydende militsbureaukrati. Som med seneste instruktørskud, "Suburbicon", er der også blevet kigget rigeligt over skuldrene hos mentorerne Joel og Ethan Coen. Desværre balancerer Clooney ikke lige så godt kunsten med at blande ultravold og sort komik.
Christopher Abbott viser sig i hovedrollen som Yossarian at være seriens største trumfkort. Skuespilleren, der har opbygget sig en flot karriere med roller i HBO's nymoderne kultserie "Girls", det dvælende kritikerhit "It Comes at Night" og senest "First Man", går på en knivspids mellem følelsen af dødsangst og cool karisma. Følelsesmæssige udskejelser, der danner et solidt emotionelt anker og et vedvarende ønske om, at han i sidste time undslipper krigens tæppebomber.
Ligeledes gør George Clooney og Kyle Chandler et ihærdigt forsøg, når de indbyrdes dyster om at levere rollen som den mest overfusende sergent. En typekarakter, afdøde R. Lee Ermey udødeliggjorde med sine verbale slagtninger i Stanley Kubricks anti-krigsfilm "Full Metal Jacket". Desværre er overhovederne i dette kompagni mere stuerene og mere maniske end intimiderende. Selvom George Clooney med buzzcut og skovsnegl er et scoop!
"Catch-22" er bedst, når den skejer komplet ud i sit univers af absurde paradokser og går på klingen med det moralsk fordærvede bureaukrati, hvor alle handlinger fremstår meningsløse. Der, hvor det lugter allermest Coen'sk – når de to brødre er bedst. George Clooney og co. lykkes delvist med at oversætte Joseph Hellers klassiker til tv-format, men i transskriberingen stødes der flere gange på grund. Især når indholdet mangler formål, mens de mange flyvescener svækkes af undervældende drama og ikke så overbevisende computereffekter.
Anmeldelsen er baseret på alle seks afsnit, som kan ses på C More.