Anmeldelse: I Know This Much Is True (HBO Nordic)
Mark Ruffalo gør intet mindre end et fænomenalt, hjerteskærende stykke dobbeltarbejde som traumatiserede tvillinger i den tragiske miniserie "I Know This Much Is True".
Derek Cianfrance har været in absentia siden melodramaet "Lyset i havet", men returnerer nu med HBO-miniserien "I Know This Much Is True". I dette mystiske drama er der dobbelt op på Mark Ruffalo, når han indtager rollen som tvillingerne Dominic og Thomas Bernsie. Spørgsmålet er, om Ruffalo træder i vande i den velkendte gimmick-rolle, hvor den erfarne skuespiller skal bære to hovedroller og bringe liv til et komplekst multigenerationsdrama, hvor horribel tragedie synes at være rodfæstet i slægtens DNA.
Som ung knægt kiggede Dominic mod stjernerne og drømte om, hvem hans biologiske far egentlig var, for det var i hvert fald ikke den voldelige stedfar, der misbrugte ham, tvillingebroren Thomas og deres mor. Omkring tredive år senere bevæger Dominic sig rundt i en verden dikteret af Thomas' paranoid-skizofrene sindslidelse. Sygdommen overtaler tvillingebroren til at gå på biblioteket og skære sin hånd af som offerprotest mod Golfkrigen. Hvad der følger her er en følelsesmæssig tour de force, der vekslende mellem fortid og nutid behandler de utallige traumer, som plager Dominic i alle aspekter af livet.
Serieficeringen af Wally Lambs prisbelønnede roman virker meget som oprindelseshistorien til den følelsesmæssigt afstumpede mand ofte gengivet på tv-skærmen. Dog gør serien et gedigent arbejde i at bearbejde stereotypen. Dominic træffer tvivlsomme valg med samme hyppighed som Adam Sandlers Howard i "Uncut Gems", men motivationen er den ufravigelige kærlighed til broren og modviljen til at konfrontere sin PTSD-fremkaldende fortid. Serien lader hverken Dominic slippe eller svælge for meget i sine tragedier, selvom de melodramatiske under- og overtoner sprudler frem. Han tvinges nemlig til at konfrontere linjen af livslange valg, gode såvel som grusomme. De strækker sig fra den hårde barndom til de hårde ungdomsår og det endnu hårdere forhold med ekskonen, som er underspillet til perfektion af Kathryn Hahn.
Er det arv, miljø eller overnaturlige kræfter, der har formet tvillingeparrets liv? Dominic henkaster brorens sindslidelse som en konsekvens af uheldig biokemi i hjernen. Samtidig negligerer han den genetiske del af ligningen. Og faktisk underholder Dominic også ideen om en overnaturlig forbandelse, der startede hos deres sicilianske morfar, som årsagen til den altopslugende lidelse. Af sin kræftsyge mor får Dominic nemlig sin morfars selvbiografi, der muligvis kan skærpe lyset på familiens evindelige mørke side. Her træder en fortumlet Juliette Lewis kortvarigt ind som oversætter – og som årsagen til et enkelt smil i en ellers sorgfuld serie.
Gennem længere tid har Mark Ruffalo vist sig at have en slags samhørighed med lidende roller, hvor han synes fanget mellem en sten og et hårdt sted. Her er det hårde sted så hele Dominics presserende eksistens, men den Oscar-nominerede skuespiller pådrager sig modigt meget af ansvaret for at ramme de helt rigtige emotionelle knapper. Først og fremmest i samspillet med, ja, sig selv. Dobbeltrollen som tvillinger åbner op for den uretfærdige fordeling af traumer, men samtidig også deres voldelige ligheder, og Ruffalo gør intet mindre end et fænomenalt, hjerteskærende stykke dobbeltarbejde.
Derek Cianfrances grynede billeder og eminente, stemningsbetonede close-ups skaber en dybtfølt intimitet med karaktererne. Lagt sammen med det frygtelige følelsesbombardement af tragedie efter tragedie kan "I Know This Much Is True" virke som den hårdeste terapisession længe, men med seriens snigende fokus på tilgivelse er der både håb og katarsis at finde.
Anmeldelsen er baseret på alle seks afsnit, der kan ses ugentligt på HBO Nordic fra 11. maj.