"Narcos: Mexico" startede som en spin-off-serie til Netflix' populære hit "Narcos". Den oprindelige serie skildrede den berygtede narkobaron Pablo Escobar og hans rejse til toppen i det colombianske narkomiljø, så ved at skifte fokus fra Escobar-fortællingen står "Narcos: Mexico" lidt i skyggen. Første sæson formåede dog at fortsætte det høje niveau med en hæsblæsende og grusom skildring af kartellernes oprindelse – samt af de tidlige år hos den amerikanske efterforskningsafdeling DEA og deres kamp for at stoppe narkosalg. Anden sæson når ikke samme rus, men ikke desto mindre er her tale om en underholdende fortælling med skarpt eksekverede actionscener og intriger blandt narkobaronerne.
Anden sæson byder på en ny protagonist, DEA-agenten Walt Breslin (Scoot McNairy). Han leder efter en række profiler involveret i Mexicos vidtfavnende narkomiljø. Alt fra lavtplacerede pushere til indflydelsesrige politikere bliver kidnappet, afhørt, tortureret og det, der er værre. Walt og hans hold overtræder samtlige menneskerettighedslove i et forsøg på at stoppe mændene, der står bag Mexicos voksende narkoimperium. Som en slags Aldo the Apache fra "Inglourious Basterds" går Walt på nådesløs jagt efter mexicanske forbrydere, som har fundet vej ind i politiske kredse og Mexicos øverste embeder. Dette skaber en brutal krig, hvor ingen regler eksisterer.
Trods det interessante miljø har "Narcos: Mexico" en række skønhedsfejl, som den ikke helt formår at skjule. De fragmenterede handlingstråde føles ikke alle sammen lige relevante, og serien bruger mange kræfter på karakterer, der ikke får plads til at udfolde sig. Første sæson var langt mere fokuseret ved primært at bruge sit krudt på Felix Gallardo (Diego Luna) og Kiki Camarena (Michael Peña), men i denne omgang stikker handlingsforløbet og karaktergalleriet i for mange retninger.
Serien forsøger at forny "Narcos"-modellen, som skaberne – og seerne – efterhånden er blevet trygge ved. Den karakteristiske stil, der blander fiktion med arkivoptagelser fra virkelighedens hændelser, skaber en dokudrama-hybrid, der ikke er til at tage fejl af. Denne stil er sæson to stadig præget af, men eksperimenterer i højere grad med formen, når det kommer til den narrative opbygning. Selvom fornyelsen i sig selv ikke er dårlig, eksekveres det lidt med en flad fornemmelse.
Anden omgang med det mexicanske bagland har dog sine klare kvaliteter. Diego Luna spiller fortsat fremragende som den magtliderlige Felix, og hans ihærdige kamp for verdensherredømmet er inddragende. Serien evner stadig at lokke publikum til at holde med Felix, selvom han er et kokainsniffende monster. Det bliver endda kun lettere at holde med baronen, når DEA-agenten Walt ikke ligefrem selv ynder sympati trods at være på lovens side. Dette skæve tilhørsforhold skaber en interessant konflikt for seeren, da de to herrer konstant udfordrer det moralske kompas.
Anden sæson af "Narcos: Mexico" ender med at være en blandet pose godter. Sæsonen evner ikke at leve op til de forrige dele – inklusiv den originale "Narcos" – og det resulterer i en flad fornemmelse med trang til et større sus. Trods skuffelsen har "Narcos" dog stadigvæk mange kvaliteter, især i sit karaktergalleri, og serien ligger fortsat i den høje ende af Netflix' katalog af krimiserier.
★★★★★0Den oprindelige serie skildrede den berygtede narkobaron Pablo Escobar og hans rejse til toppen i det colombianske narkomiljø, så ved at skifte fokus fra Escobar-fortællingen står "Narcos: Mexico" lidt i skyggen.
Den oprindelige serie skildrede i højere grad jagten på Pablo Escobar og efter sæson 2 skiftede fokus til Cali-kartellet. Men jeg oplevede den klart som bedst da Escobar var fokuset i sæson 1 og 2. Hvis denne ikke er bedre end 4/6, så tror jeg dog ikke jeg giver den en chance.