Brugeranmeldelse: 9. april (2015)

Desværre forbliver filmen forbavsende letforglemmelig.

Jeg læste et sted noget om, at det var et spinkelt oplæg at lave en film om den danske modstand, da Nazityskland invaderede landet i 1940, da modstanden havde været lille og hurtigt overstået. Det synes jeg er lidt noget vrøvl, da jeg mener, man kan få en fortælling ud af det meste, alt efter fokus og vinkel på dét, man rent faktisk vil fortælle med det.

Her er historiens fokus på de danske soldater, der mod bedre vidende forsøgte at forsvare fædrelandet, og hvad de stod med både før, under og egentlig også efter, selv om den del fylder ret lidt.

Desværre forbliver filmen alligevel forbavsende letforglemmelig, da man ganske enkelt ikke fattes interesse nok for selvsamme soldater. Teknisk er den egentlig fint lavet, selv om man sine steder måske lidt fornemmer, at danske film ikke altid har budgettet til at skildre, når store historiske krigsmaskiner ruller over landet.

9. april (2015)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.