Brugeranmeldelse: Hvad med Kevin? (2011)

Selvfølgelig skal de første psykopatiske træk starte med at udradere husdyr. Hvorfor ikke? De er også trælse.

Jeg forsår ikke begejstringen. Det er ofte en frustrerende film, men ikke på den gode måde. Den forsøger at belyse det dysfunktionelle forhold mellem mor og søn, men dramatiserer tingene lige rigeligt til min smag. Det gør, at tingene bliver en anelse forsimplede. Det er i hvertfald min fornemmelse.

Instruktør Lynne Ramsay peger i retningen af, at børn bliver lettere ofre for omsorgssvigt, og det er der naturligvis også noget hold i, men jeg synes, den mangler en nuanceret forklaring på morens bevæggrunde og følelser, som påvirker knægten allerede ved fødslen.

Knægten er åbenbart også lynende intelligent allerede i 3-4 års alderen og udviser tydelige psykopatiske træk ved at køre full-on psykisk terror på moren? Men ingen gør en skid ved det. Raillys karakter, der spiller faren, er en omvandrende zombie, der kun tjener filmen som et plotdevice og indgår i "sønnens plan", således at han konstant skal forklare moren, at intet er galt med sønnike. Og selvfølgelig skal de første psykopatiske træk starte med at udradere husdyr. Hvorfor ikke? De er også trælse.

Overall: jeg købte den ikke. Den virkede ikke oprigtig. Som film er den fint drejet sammen med fokus på både lyd og billedside. Den redder lidt æren. Jeg fik egentlig mere respekt for Van Sants "Elephant" efter denne. 

Hvad med Kevin? (2011)

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.

Kommentarer

Hvad med Kevin? (2011)

  • ★★★★0

    Endelig mig. Der skulle også gå 33 brugeranmeldelser 

    Babo19-05-19 14:35

  • ★★★★★★0

    Personligt synes jeg det er en fremragende film. Men tager man den for pålydende, fejler den nok. 

    T. Nielsen19-05-19 15:37

  • ★★★★★★0

    Ham Nielsen er svær at vælte af pinden 

    davenport19-05-19 16:02

  • ★★★★0

    Jeg vil gerne opsøge Ramsays Ratcatcher. Skulle være en rigtig god debut. Man må alligevel tage hatten af for hendes film, som er holdt på godt halvanden time, til trods for tunge tematikker. Men det hænger nok sammen med hun er så visuelt orienteret. 

    Babo19-05-19 16:04

  • ★★★★★★0

    Ham Nielsen er svær at vælte af pinden 

    Det nemmere når man skriver om film.....OG rater dem;)

    T. Nielsen19-05-19 16:27

  • ★★★★1

    At snakke om pølser og pommes, er udsigterne ligesom ret sorte :)

    Babo19-05-19 16:32

  • ★★★★★★0

    Hvad er det der "film" i bliver ved med at snakke om??

    davenport19-05-19 16:53

  • ★★★★0

    Hvad er det der "film" i bliver ved med at snakke om??

    Tror godt Thomas kan beskrive det med en brugeranmeldelse :)

    Babo19-05-19 17:01

  • ★★★★★★0

    Den mand kan beskrive ALT (i en brugeranmeldelse!)

    davenport19-05-19 17:30

  • ★★★★★★0

    Den mand kan beskrive ALT (i en brugeranmeldelse!)

    Jeg kan (læs: tør) ikke beskrive dig:-D

    T. Nielsen19-05-19 17:58

  • ★★★★★1

    Jeg synes filmen er interessant på alle mulige måder, ikke fordi det den beskriver nødvendigvis er realistisk, men jeg tror den rammer nogle primitive følelser, som mange mødre også tumler med - at deres barn er psykopat, at han græder for at genere hende, at han er umulig at elske - og selv om det ikke er sandt, så bliver det i denne film en slags selvopfyldende profeti. Det interessante er meget af det usagte, som hendes manglende evne til at imødekomme sit barns behov, og hendes mands distance fra hele problematikken. Jeg synes, filmen er en glimrende tilføjelse til "jeg har født en djævel"-genren, og så tilmed uden de overnaturlige gyser-elementer.  

    Lars!21-05-19 18:01

    Det en meget rammende beskrivelse og nok den rette kontekst at se den i. Den bruger vel i øvrigt også horrorfilm elementer som en del af sit udtryk. 

    T. Nielsen21-05-19 18:16

  • ★★★★0

    Jeg ligger selv på 7/10 og synes, den på mange måder er vældig interessant og virkelig foruroligende. Det er faktisk ikke rigtig en film, jeg har lyst til at gense.

    Min største anke var, så vidt jeg husker, at faren er så spejlblank og naiv.

    chandler7521-05-19 18:24

    Aldeles tåbelig karakter. 

    Men ultimativt står og falder den med, om man køber vinklen eller ej. Der er mange måder at gribe det an på og fortælle om angstlidelse og depression hos forældre. Dermed ikke sagt Ramsay ikke havde gode intentioner med sig. Jeg synes bare det lykkedes langt bedre at komme ind i hovedet på hovedpersonen i You Were Never Really Here. 

    Babo21-05-19 18:40

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen