Moovy Exclusive: Hvorfor Oscars? Oscar og Akademiet- del 1: Det nytænkende vs. det konventionelle
Hvorfor og hvordan prisbelønner Oscar-akademiet – og tager de fejl?
Siden 1928 er der givet 91 statuetter til Årets bedste film. Første år var der to film, der fik en Oscar – "Wings" for Bedste film og "Sunrise" for Bedste kunstneriske film. Frem til i dag har det være muligt at spotte, hvilken film der vil gå hjem med statuetten for Årets bedste. Når man kigger på Oscar-akademiets historie er det nemt at se, hvilke film der foretrækkes fremfor andre. Episke historiske dramaer såsom "Lawrence of Arabia" og "Titanic". Musicals som "The Sound of Music" og "Chicago". Eller følelsesladede dramaer som "Brief Encounters" og "Kramer vs Kramer".
Indimellem træffer Akademiet forunderlige valg. Den klare favorit forbigås, og en film vinder, som ikke mange havde tiltro til. Hvordan og hvorfor sker dette? Kan det have noget at gøre med Oscar-akademiets medlemmer? Eller er det et udslag af tidens tand? I to artikler kigger vi på netop dét og giver i nedslag bud på, hvorfor oplagte favoritter ikke vandt.
Hvad er Oscars?
Men hvad er Oscars, når det kommer til stykket? Oscar-akademiet blev stiftet i 1927 af studiechefen Louis B. Mayer, som ville skabe en æresorganisation for at forbedre filmindustriens omdømme. Oscar-prisen uddeles af AMPAS (Academy of Motion Picture, Arts and Sciences). Den første leder af akademiet var skuespilleren Douglas Fairbanks, og op til i dag har der været 32 formænd. Akademiet består af filmfolk indenfor alle grene af industrien – både inden for de tekniske områder samt skuespillere, instruktører og producenter. De tekniske priser tildeles af deres egne branchefolk, og skuespillerne giver til skuespillere og så fremdeles. De to eneste priser, hvor alle kan stemme, er Bedste ikke-engelsksprogede film og Bedste film.
Medlemskabet af Akademiet kan erhverves enten ved at blive nomineret til en Oscar eller blive inviteret af ét af de allerede 8200 siddende medlemmer. Siden 1927 har gennemsnitsalder været 61 år, og hvide mænd har haft den største gennemslagskraft. Dette har været én af de faktorer, der har udgjort Oscar-akademiets valg ved flere af priserne. De seneste par år er gennemsnitsalderen dog faldet. Flere minoriteter er nu medlemmer, som gør, at et mere alsidigt og ungt valg af prisernes udfald i højere grad mærkes, end hvordan det har været førhen. Ved en håndfuld historiske nedslag undersøger vi, hvordan udfaldet har forandret sig – eller ikke forandret sig.
"Citizen Kane" vs. "How Green was my Valley"
I 1941 debuterer Orson Welles som instruktør med "Den store mand" - eller "Citizen Kane" – en livshistorie om en industrimagnat. Dengang 26-årige Welles anvendte blandt andet et hav af flere nyskabende tekniske filmgreb, heriblandt brugen af dybdefokus og lave kameravinkler. Mange spåede, at det var helt sikkert, at filmen ville få prisen for Bedste film. Vinderen blev dog i stedet John Fords historiske drama "How Green Was My Valley". Stemmerne fra Akademiet havde ergo valgt at honorere det klassiske drama lavet på gammeldags manér frem for den nytænkende film. Nyt kontra gammelt. Dén røde tråd trækkes igennem Oscar-historien.
Der går en anden historie om, hvorfor "Citizen Kane" ikke vandt. Datidens store avisudgiver, William Randolph Hearst, udtrykte foragt for Welles og hans film, da flere mente, at filmens hovedperson var inspireret af Hearst. Den store avisgigant gjorde derfor, hvad han kunne for at stoppe distributionen af filmen. Hearst skulle efter sigende have tvunget flere af Akademiets medlemmer til ikke at stemme på "Citizen Kane". Dét forbliver dog en myte. I dag, her snart 80 år efter uddelingen i 1942, betegnes "Citizen Kane" som én af milepælene inden for filmhistorien. "How Green Was My Valley" er der ingen, som husker.
"Annie Hall" vs. "Stjernekrigen"
Oscar-akademiet har dog flere gange truffet de rette valg set i bakspejlet. Især i 50'erne og 60'erne kunne det nærmest ikke have været meget anderledes. Ved uddelingen i 1978 skete der igen ét af de omdiskuterede nedslag. George Lucas havde i 1977 skabt årets største succes med det episke rumeventyr "Star Wars". Som med "Citizen Kane" havde flere eksperter spået, at den med garanti var vinderen af statuetten for Bedste film. Lucas' film var den bedste indtjenende i 1977, én af de allerførste blockbusters og var en filmteknisk banebrydende oplevelse. I april 1978 gik det nu også rigtig godt for rumoperaen, der vinder seks Oscars i løbet af uddelingen. Da Bedste film skal uddeles, læser Jack Nicholson vinderen op, og det er "Annie Hall". Det lille humoristiske drama vinder over den teknisk revolutionerende storfilm.
Gennemsnitsalderen tæller her igen. Størstedelen af Akademiet har stemt på den gammeldags, søde og rørende film i forhold til blockbusteren. Der kan spille ét element ind her. Woody Allen var på dette tidspunkt kendt som komiker og havde indtil da kun instrueret komedier. Pludselig byder den lille sjove mand på en film, der rent faktisk har store følelser. Dét kan spille ind i Akademiets stemmer. Historisk set hylder Akademiet personligheder, der er kendt for én ting og så pludselig viser en anden side af talentet. "Annie Hall" ér sød og rørende, hvor Woody Allen siden har bevist sit værd som andet end bare komiker. "Star Wars" er til gengæld blevet et fænomen og vil altid være en teknisk milepæl inden for filmhistorien. Om Akademiet traf det rigtig valg for året 1977 kan diskuteres.
Der er klart en rød tråd igennem de to nedslag her, i det nytænkende vs. det konventionelle. I anden del går vi i dybden med flere nedslag.