Disney har "Bambi"-remake i støbeskeen

1942-klassikeren om det bedårende hjortekid får den uundgåelige opdatering.

Disney har skovlet milliarder af dollars ind på studiets remakes af deres animerede klassikere, og nu er turen så kommet til en genindspilning af tåreperseren "Bambi".

House of Mouse har allerede hyret Geneva Robertson-Dworet ("Captain Marvel") og Lindsey Beer ("Chaos Walking") til at levere filmens manuskript.

Fortællingen om det unge hjortekid bliver angiveligt lavet, som vi har set det i de opdaterede versioner af "Junglebogen" og "Løvernes konge", hvor CGI-effekterne er holdt i fotorealistisk stil.

"Bambi" har endnu ikke fået en officiel premieredato.

Kommentarer

Disney har "Bambi"-remake i støbeskeen

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen