Forhistorien til "The Dark Crystal" kommer som Netflix-serie

I 1982 udkom fantasy-filmen "The Dark Crystal", der er blevet noget af en kultklassiker blandt fans af genren. Eventyret blev instrueret af afdøde Jim Henson, manden bag "The Muppet Show".

Nu har streaming-giganten Netflix via den teaser-video, der kan ses nedenfor, bebudet, at en serie på 10 afsnit vil fortælle forhistorien til "The Dark Crystal" med undertitlen "Age of Resistance". Den originale film var kendetegnet ved at benytte dukker og animatronics. 

Netflix skriver om handlingen i det nye projekt, at "The Dark Crystal: Age of Resistance" vender tilbage til Thra med et helt nyt eventyr. Da tre Gelflinger opdager den uhyrlige sandhed om Skeksernes magt, drager de ud på en episk rejse for at antænde oprørets ild og redde deres verden.

Instruktionen og produktionen er lagt i hænderne på Louis Leterrier ("The Brothers Grimsby"), og optagelserne begynder til efteråret.

Kommentarer

Forhistorien til "The Dark Crystal" kommer som Netflix-serie

  • ★★★0

    Yay!!!!

    David Lund19-05-17 22:10

  • 0

    Dukke vs CGI

    Gasivodo20-05-17 02:21

  • 0

    Kan bestemt gå hen og blive fedt. Men kun fordi de ser ud til at beholde dukker og praktiske effekter. Det ville ikke gå med CGI.

    Nagash20-05-17 06:53

  • ★★★0

    Kan bestemt gå hen og blive fedt. Men kun fordi de ser ud til at beholde dukker og praktiske effekter. Det ville ikke gå med CGI.

    Agreed. Selvfølgelig kan fortællingen sagtens være god uden de praktiske effekter, men charmen ville forsvinde. Glæder mig til endelig at se dukker igen!

    David Lund20-05-17 06:55

  • 0

    @Gasivodo - Hvad mener du? Det ser da ikke ud til på teaseren, at det bliver CGI. De sidder jo og bygger kulisser og dukker :)

    @David Lund - Lige præcis. Det giver en hel anden feel med dukker.

    Nagash20-05-17 07:00

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen