Første udgave af "Terminator" på VHS sælger for 212.000 kr.(!)

Man skal aldrig dømme forældet teknologi ude. Der er altid en chance for at det vil... be back!

Så er det hjem og lede i gemmerne! En af de første udgivelser af Schwarzenegger-klassikeren "Terminator" på VHS er netop blevet solgt på det amerikanske auktionssite ComicConnect for intet mindre end 32.500 dollars – eller 212.000 danske kroner(!).

Båndet var i næsten perfekt stand med en gennemsnitlig score på 9 ud af 10 i næsten alle kategorier, og det blev solgt lige knap tre dage efter at være sat til salg.

Der sidder nu en samler af fysiske medier derude, som er flere hundrede tusind kroner fattigere, men et videobånd indeholdende en af firsernes største actionfilm rigere.

Læs også: Uåbnet VHS-eksemplar af "Star Wars" ventes at blive solgt for 400.000 kroner

"Terminator" fra 1984 blev lidt af et uventet hit og var startskuddet på både instruktør James Camerons og Arnold Schwarzeneggers rejse op i den helt tunge Hollywood-liga.

Seneste film i franchisen var "Terminator: Dark Fate" fra 2019, der vist ikke blev helt det store hit, som filmmagerne havde håbet på.

Der er i hvert fald ikke meget, der peger på, at en Blu-ray-udgivelse af denne film skulle kunne sælges for en formue om knap 30 år. Men hvem ved? Ligesom med en T-800 skal man åbenbart aldrig dømme forældet teknologi ude.

Kommentarer

Første udgave af "Terminator" på VHS sælger for 212.000 kr.(!)

  • ★★★★★★0

    Noget black metal bliver stadig kun udgivet på kassettebånd...

    Jeg køber stadig billige, brugte dvd'er, mest fordi det er den eneste lovlige måde, jeg kan se dem på. Musik er udelukkende stream.

    Guldager22-02-22 19:28

  • ★★★★★★0

    Jeg har en VHS afspiller ovre ved min mor. En JVC stereo med træsider. Den kostede 5000,- i sin tid, og så vidt jeg ved, virker den stadig. 

    davenport23-02-22 15:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen