Gal Gadot skal spille den onde dronning i Disneys "Snehvide"-remake

"Wonder Woman"-stjernen skifter til den mørke side...

Gal Gadot skal portrættere Den Onde Dronning i Disneys kommende live-action-udgave af tegnefilmen over dem alle: "Snehvide og de syv dværge". Det erfarer Deadline

Den 36-årige skuespiller er især kendt for rollen som Wonder Woman i bl.a. "Wonder Woman" og "Wonder Woman 1984", men nu skifter Gadot altså DC-superhelten ud til fordel for Disneys ikoniske skurk.

Læs også: Officielt: Gal Gadot og Patty Jenkins laver "Wonder Woman 3"

I forvejen er det ret ubeskrevne blad Rachel Zegler ("West Side Story") med om bord i rollen som Snehvide, mens instruktionen er lagt i hænderne på Marc Webb ("The Amazing Spider-Man 2").

Optagelserne går efter planen i gang i løbet af 2022, og det nye "Snehvide"-remake – med titlen "Snow White" – vil angiveligt indeholde nye sange og udvide historien fra den originale animationsklassiker, der så dagens lys helt tilbage i 1937.

Kommentarer

Gal Gadot skal spille den onde dronning i Disneys "Snehvide"-remake

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen