Harley Quinn-filmen "Birds of Prey" har fået en premieredato

Margot Robbie gentager rollen som den rapkæftede (super)antihelt i DC's "Suicide Squad"-spin-off.

Den australske skuespillers præstation var en af de få ting, som både anmeldere og tegneseriefans generelt var begejstrede for i David Ayers "Suicide Squad".

Og der har længe været snak om en kommende spin-off, "Birds of Prey", hvori Harley Quinn (Robbie) og flere andre kvindelige superhelte og superskurke fra DC's tegneserier slår sig sammen i kampen mod en gemen gangsterboss.

Flere forskellige skuespillere har været på tale til de forskellige roller, men selv før kameraerne er begyndt at rulle, har DC og Warner Bros. fastlagt en premieredato: den 7. februar 2020.

Robbie producerer også filmen, der instrueres af den relativt ukendte Cathy Yan, som kun har komediedramaet "Dead Pigs" på samvittigheden.

Kommentarer

Harley Quinn-filmen "Birds of Prey" har fået en premieredato

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen