Keanu Reeves: "John Wick" fortsætter, så længe publikum er interesseret

Kommer der en "John Wick 4"?

Med den kommende "John Wick: Chapter 3 – Parabellum" på trapperne er filmsagaen et meget omdiskuteret emne. Det store spørgsmål er, om der vil komme flere film efter 3'eren?

Ifølge skuespilleren Keanu Reeves, der spiller selveste John Wick, vil han fortsætte med filmene, så længe der er nogen, der gider se dem. Reeves er således topklar på at lave alle de film i sagaen, som publikum måtte ønske.

Om den seneste John Wick-film leder til en fortsættelse, er først til at vide, når filmen får premiere 16. maj. Men medstjernen Ian McShane, der spiller Winston i filmene, har udtalt, at han kunne se John Wick fortsætte i endnu 10 år.

Se også: Brugeranmeldelse: John Wick

Kommentarer

Keanu Reeves: "John Wick" fortsætter, så længe publikum er interesseret

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen