Ny plakat til "Jurassic World: Dominion" tager os tilbage til begyndelsen

Et smugkig på filmen er desuden på trapperne.

Første kig på "Jurassic World: Dominion" nærmer sig, og nu har Universal Pictures afsløret en ny plakat, som nok skal virke genkendelig for dinosagaens passionerede fans. Du kan selv se plakaten i sin fulde størrelse nedenfor.

Af plakaten fremgår det også, at det vil være muligt at fange et special extended preview fra filmen, hvis man indløser billet til den kommende "Fast & Furious 9" i IMAX. Udgivelsen af den film står selvfølgelig lige for døren med premieredatoen sat til den 24. juni.

"Jurassic World: Dominion" fortsætter derudover, hvor "Jurassic World: Fallen Kingdom" slap. Her lever de overlevende dinosaurer blandt menneskene på fastlandet efter øen Isla Nublars spektakulære undergang.

Læs også: "Jurassic World: Dominion" udskydes til 2022 – men får første plakat

I filmen vender den ikoniske trio fra Steven Spielbergs originale "Jurassic Park" tilbage, og Sam Neill, Laura Dern og Jeff Goldblum er således alle om bord på projektet i rollerne som Alan Grant, Ellie Sattler og Ian Malcolm.

De får selskab af Chris Pratt og Bryce Dallas Howard, der gentager deres respektive roller fra de to første "Jurassic World"-film.

Bag kameraet på det nu sjette dino-eventyr står Colin Trevorrow, som også instruerede "Jurassic World" fra 2015.

Kommentarer

Ny plakat til "Jurassic World: Dominion" tager os tilbage til begyndelsen

  • ★★★0

    Men ér Michael Keaton med?

    "begyndelsen" A-ha! Adam West?

    Gasivodo10-06-21 20:11

  • 0

    Lad os håbe de har et ordentligt manuskript med denne gang.

    T'hain11-06-21 09:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen