Patrick Wilson og Vera Farmiga medvirker i "The Conjuring"-spinoff

Hovedrolleindehaverne fra den succesfulde gyserfranchise er med i næste "Annabelle"-film.

Patrick Wilson og Vera Farmiga er blevet synonyme med "The Conjuring"-universet. Derfor vil det måske glæde fans af de indtil videre to hovedfilm, at de to skuespillere også medvirker i den kommende tredje del af "Annabelle"-spinoff-serien. 

Sidst Wilson og Farmiga spillede rollerne som spøgelsesjæger-ægteparret Ed og Lorraine Warren var i "The Conjuring 2" – eller "Nattens dæmoner 2" – fra 2016. Det såkaldte "The Conjuring Universe" har siden første film fra 2013 budt på indtil videre fem film med en samlet indtjening på 1,56 mia. dollars globalt. Seneste bud på stammen, den knapt så kritikerroste "The Nun", blev med en indtjening på 359 mio. dollars den, der indtil videre har klaret sig bedst ved billetlugerne.

Opfølgeren til "Annabelle 2" har endnu ikke fået en officiel titel eller udgivelsesdato.

Kommentarer

Patrick Wilson og Vera Farmiga medvirker i "The Conjuring"-spinoff

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen