Remake af "The Thing" på vej

Genindspilningen vil inddrage helt nye og ukendte elementer fra originalfortællingen.

"Det grusomme udefra" (originaltitel: "The Thing") fra 1982 er måske én af 80'ernes bedst kendte sci-fi-gysere. Det er dog ikke alle, der ved, at Carpenters klassiker faktisk er en slags genindspilning af "Manden fra Mars" fra 1951. Begge film trækker nemlig på det samme kildemateriale, John W. Campbells novelle "Who Goes There?" fra 1938. Nu tyder noget på, at vi endnu en gang må trække i termo-undertøjet, for Universal og Blumhouse Productions arbejder på en ny tur til rædslernes polarbase. 

I 2018 dukkede en hidtil ukendt og 45 siders længere romanudgave af novellen op med titlen "Frozen Hell", og det er altså med udgangspunkt i dette kildemateriale, at Universal og Blumhouse Productions vil lave en ny udgave af historien om det grusomme udefra.

Se også: Brugeranmeldelse: The Thing (1982)

På Facebook kunne filmens producer løfte sløret for, at de med den nye udgave af "The Thing" vil inkludere de bedste elementer fra begge film samt indhold fra både originalnovellen og den nye roman.

Der er endnu ingen officiel premieredato eller titel. Ligeledes er det stadig for tidligt at sige noget omkring rolleliste og instruktør, men filmen skulle efter sigende være en prioritet hos Universal.

Kommentarer

Remake af "The Thing" på vej

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen