Se Nicolas Cage spille sig selv i første smugkig på "The Unbearable Weight of Massive Talent"

På Instagram kan vi nu få den allerførste smagsprøve på næste års vanvittige metafilm.

Nicolas Cage i rollen som Nicolas Cage lyder næsten som en feberdrøm udtænkt i et drøn af en narkonat i Hollywood.

Ikke desto mindre er filmen "The Unbearable Weight of Massive Talent" snart en realitet. I morgen burde første trailer lande, men allerrede nu kan nysgerrige få et lille smugkig ovre på Instagram.

Læs også: Første plakat til Nicolas Cage-metakomedien "The Unbearable Weight of Massive Talent"

I filmen spiller Nicolas Cage en fiktionaliseret udgave af sig selv, mens Pedro Pascal ("The Mandalorian") spiller rollen som Javi, en milliardær og kæmpe fan af Nicolas Cage. Så da Cage, der er i pengenød, får mulighed for at optræde i nogle roller til en fødselsdag, tager han imod tilbuddet, men han indser hurtigt, at tingene ikke er, hvad de giver sig ud for at være...

Pedro Pascal har utallige fansider på Instagram, og en af disse sider har netop delt allerførste klip fra filmen, og det lover ganske godt for, hvad vi har i vente. Klippet kan findes lige her.

"The Unbearable Weight of Massive Talent" er instrueret af Tom Gormican ("That Awkward Moment"), og det geniale filmprojekt forandrer de amerikanske biografer for evigt 22. april 2022.

Kommentarer

Se Nicolas Cage spille sig selv i første smugkig på "The Unbearable Weight of Massive Talent"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen