Se de muntre fraklip fra 3. sæson af "Star Trek: Picard"

Jean-Luc Picard og Co. gennemlevede nogle alvorlige traumer og katastrofer i den forgangne sæson, men skuespillerne havde til gengæld en fest.

Tidligere i år fik vi den 3. og sidste sæson af "Star Trek: Picard", og således vinkede trekkies farvel til den tidligere Starfleet-kaptajn Jean-Luc Picard og hans heroiske Enterprise-mandskab.

Forleden udkom sæsonen på dvd og Blu-ray i USA, og blandt ekstramaterialet finder vi en håndfuld minutters muntre bloopers, som I også kan se herunder.

Læs også: Patrick Stewart er klar på at spille Jean-Luc Picard igen efter sidste sæson af "Star Trek: Picard"

Ovenpå to mere eller mindre succesfulde sæsoner blev den 3. årgang af "Star Trek: Picard" overdynget med ros af både fans og kritikere, og den er desuden blevet nomineret til to Emmy-priser.

Det gamle crew fra "Star Trek: The Next Generation" gjorde comeback i sæsonen, hvor de stod over for en trussel mod galaksens fremtid. Patrick Stewart spillede naturligvis Picard nok en gang, mens Jonathan Frakes, Michael Dorn, Gates McFadden, Marina Sirtis, LeVar Burton og Brent Spiner vendte tilbage som hhv. Riker, Worf, Crusher, Troi, LaForge og Data.

Og apropos "Star Trek" – husk, at du den 30. september kan komme til "Star Trek"-filmfestival i FORMAT Biograf, hvor Moovy tropper op og introducerer adskillige film og afholder quiz med fede, eksklusive præmier. Læs mere her og book billetter her.

OPDATERING 13. SEPTEMBER 13.15: Fraklippene er desværre blevet fjernet fra YouTube. Såfremt de uploades igen, får vi opdateret videolinket herunder.

Kommentarer

Se de muntre fraklip fra 3. sæson af "Star Trek: Picard"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen