Podcast: Episode #11 - Shang-Chi, Candyman, What We Do in the Shadows, Miss Osaka, After We Fell, m.fl.

Moovy Podcast er tilbage for fuld styrke med et spækket program, der byder på escape rooms, Marvel-action, dansk indie i Japan, kåd teenageromance og meget mere.

Oven på sidste episode, hvor vi dykkede ned i H.P. Lovecraft og det kosmiske gys, skulle Moovy Podcast i dette afsnit have stillet skarpt på gysermesteren Clive Barker.

Men værterne Joachim Jelle og Mikkel Abel endte med at skifte kurs, og i stedet kan du se frem til et hav af anmeldelser i det, der ender som den foreløbigt længste episode af Moovy Podcast!

HØR OGSÅ: SPOTLIGHT #3 - H.P. LOVECRAFT OG DET KOSMISKE GYS (MED NIKOLAI SCHULZ)

I denne standard episode har vi nemlig et hav af biografaktuelle titler og tv-serier, som skal vendes og drejes. Tredje sæson af "What We Do in the Shadows" er landet med de gæve vampyrer. Og så er der bundkarakter til den ufrivilligt komiske "After We Fell", mens "Escape Room 2: No Way Out" kaster al logik ud af vinduet.

Turen går også til Japan i "Miss Osaka", hvor neonfarver driver ned ad væggene, og så har Joachim syret ud med den David Lynch-inspirerede Netflix-serie "Brand New Cherry Flavor".

"Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings" får også Marvel tilbage på sporet af gedigen blockbuster-underholdning, og så skal det diskuteres, om "Candyman" anno 2021 tackler uhyggen lige så godt som den originale. 

Helt snydt bliver I dog heller ikke for Clive Barker! I ugens anbefalinger kigger vi nærmere på film af gysermesteren, hvor David Cronenberg som skurk og et irsk monster gemmer sig.

Vi lyttes ved!

00:07:30 - Anmeldelse af "What We Do in the Shadows - Sæson 3"

00:16:26 - Anmeldelse af "After We Fell"

00:25:29 - Anmeldelse af "Miss Osaka"

00:39:25 - Anmeldelse af "Brand New Cherry Flavour"

00:47:27 - Anmeldelse af "Candyman (2021)"

01:03:48 - Anmeldelse af "Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings"

01:20:45 - Anmeldelse af "Escape Room 2: No Way Out"

01:30:00 - Opsummering

01:31:40 - Ugens anbefalinger (Clive Barker-film)

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Breaker, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #11 - Shang-Chi, Candyman, What We Do in the Shadows, Miss Osaka, After We Fell, m.fl.

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen