Podcast: Episode #9 - Black Widow, Fear Street: Part I & II og Gunpowder Milkshake

Marvels nyeste film, to gange blodigt ungdomsgys og en kvindelig John Wick er på programmet i nyeste episode af Moovy Podcast, hvor vi anmelder og vender ugens aktuelle titler.

Til trods for en indholdsrig episode #8 har de to værter bag mikrofonerne på Moovy Podcast, Joachim Jelle og Mikkel Abel, simpelthen været nødt til at mødes igen, da der er for mange nye spændende, premiereaktuelle titler, som har fortjent en anmeldelse og dertilhørende diskussion.

I dagens episode stiller vi skarpt ind på fire titler. Efter et år med tv-serier er Marvel langt om længe tilbage med en vaskeægte blockbuster i form af "Black Widow", hvor Scarlett Johansson får en værdig afsked med sin russiske spion.

SE OGSÅ: BAG OM "BLACK WIDOW" MED DAVID HARBOUR OG O-T FAGBENLE

Derudover er der gys at finde på Netflix. De første to kapitler af filmtrilogien R.L. Stines "Fear Street" har nemlig fået en blodig ankomst med sine referencer til slasher, spøgelseshistorier, dæmoner og meget andet. Her skal vi både til 1994 og 1978, når nostalgiporno møder vaskeægte gys i en blandet omgang.

Blodigt bliver det også med den hårdtslående "Gunpowder Milkshake", der også er landet på Netflix. Her får Karen Gillan ("Jumanji: The Next Level") lov til at spilde den kvindelige pendant til "John Wick", når lejemordere mødes i en hemmelig underverden. Og så er det også filmen, der for første gang i podcastens levetid har gjort Joachim sur!

HØR OGSÅ: EPISODE #8 - "A QUIET PLACE 2", "THE EMPTY MAN", "THE TOMORROW WAR", "GUNDA", "WAVES" M.FL.

Ugens anbefalinger kommer vi selvfølgelig heller ikke uden om. Mikkel har shoppet Blu-rays for første gang i hundrede år, og så har Joachim set en af de mest tragiske film - ever.

Vi lyttes ved!

05:00 - Anmeldelse af "Black Widow"

32:00 - Anmeldelse af "Fear Street Part I: 1994" og "Fear Street Part II: 1978"

1:00:25 - Anmeldelse af "Gunpowder Milkshake"

1:22:00 - Ugens anbefalinger

Moovy Podcast kan høres, hvor du normalt lytter til dine podcasts, såsom iTunes, Podimo, Spotify, Anchor, Castbox, Breaker, Pocket Casts m.m.

Hvis du bruger en anden afspiller, kan du abonnere via vores RSS-link.

Kommentarer

Episode #9 - Black Widow, Fear Street: Part I & II og Gunpowder Milkshake

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen