Moovy TV: Zack Snyder: Jeg vil gerne gøre zombier sympatiske

Vi har talt med den meget omtalte filmmager – og, jo, naturligvis bringer vi snart et forlænget Snyder Cut af interviewet!

På fredag udkommer Zack Snyders actionfyldte zombiefilm, "Army of the Dead", på Netflix. I filmen spiller Dave Bautista en krigshelt, der rejser ind i et zombiefyldt Las Vegas for at hente 200 mio. dollars i en bankboks, før regeringen angriber byen med atomvåben.

I forbindelse med filmens snarlige streaming-premiere har vi talt med Snyder om hans nyeste opus, som han både har skrevet, produceret, filmet og instrueret.

Se også: Se de første 15 minutter af Zack Snyders "Army of the Dead"!

Vi dykker derudover mere ned i Snyders unikke CV og zombiegenren som helhed i ugens løb her på Moovy – bl.a. i Moovy Podcast.

Vi anmelder naturligvis også snart "Army of the Dead", og helt i Snyders ånd bringer vi senere på ugen en forlænget udgave af Moovy TV's eksklusive videointerview med Snyder med endnu flere anekdoter – heriblandt en historie om det første "unikke" møde mellem Moovy TV's vært og Zack Snyder tilbage i 2009.

Forinden da kan I her høre Snyder tale om sin hovedmission med sin nye zombiefilm, som på mange måder adskiller sig fra instruktørens zombiefyldte debutfilm, "Dawn of the Dead" fra 2004.

Kommentarer

Zack Snyder: Jeg vil gerne gøre zombier sympatiske

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen