Den ser hel igennem fantastisk ud, Michelle Yeoh fortager sig nogle fede valg i sin karrier plus hun er badass martial arts, og den ser ud til virkelig at lege med konceptet, så jeg er all in på denne film, og håber på en dansk biograf visning også.
Trailer: Michelle Yeoh smadrer universet som interdimensional hverdagshelt i "Everything Everywhere All at Once"
Duoen bag den skrupskøre "Swiss Army Man" er snart klar med et virkelig alternativt actionbrag.
Multiverses er vanvittigt populære i øjeblikket – altså fortællinger om parallelle universer, der støder sammen, og hvor forskellige versioner af de samme karakterer krydser klinger eller samarbejder.
Vi oplevede det bl.a. i Marvel-serien "Loki" og i den Oscar-belønnede "Spider-Man: Into the Spider-Verse", og grænserne mellem parallelle verdener udviskes også i den kommende "Spider-Man: No Way Home" – såvel som i A24's unikke actionfilm "Everything Everywhere All at Once", som udkommer i marts 2022.
Se også: Første teaser til "Spider-Man: Across the Spider-Verse" afslører, at filmen er delt i to
I den kommende film med den meget mundrette titel møder vi den aldrende, kinesiske immigrant Evelyn Wang, som pludselig kastes ud i et sindssygt eventyr, hvor universets fremtid står på spil, og kun Evelyn (og hendes alternative jeger fra andre dimensioner) kan redde os.
Wang spilles af Michelle Yeoh ("Crouching Tiger, Hidden Dragon"), som pudsigt nok også besøgte alternative tidslinjer for nylig i "Star Trek: Discovery". På rollelisten finder vi også bl.a. Ke Huy Quan, Stephanie Hsu, Jenny Slate, Harry Shum Jr., James Hong og Jamie Lee Curtis.
"Everything Everywhere All at Once" produceres af det efterhånden nærmest legendariske filmselskab A24, og den er skrevet og instrueret af makkerparret Daniels (Dan Kwan og Daniel Scheinert), som også stod bag den hjertevarme og bindegale komedie "Swiss Army Man", hvori Daniel Radcliffe spillede et pruttende lig(!).
"Everything Everywhere All at Once" lander i de amerikanske biografer den 22. marts, men har endnu ikke fået en dansk premieredato. Traileren kan ses her: