Så er det ENDELIG officielt: James Camerons "The Abyss" og "True Lies" udkommer på Blu-ray og 4K UHD i marts 2024

Den nyhed, som filmsamlere har ventet på i årevis – nej... årtier!

Nu behøver vi ikke længere spekulere, krydse fingre og bede til de almægtige filmguder i det hinsides. For jvf. The Digital Bits har 20th Century Studios netop annonceret, at James Camerons storfilm "The Abyss" og "True Lies" (oprindeligt døbt hhv. "Dybet" og "Livsfarlig løgn" herhjemme) udkommer på Blu-ray og 4K UHD.

Indtil nu har man kun kunnet anskaffe de to film lovligt på dvd med tvivlsom billed- og lydkvalitet (hvis vi ser bort fra en noget spøjs spansk Blu-ray-udgivelse af "True Lies").

Men begge film udkommer altså i nyrestaurerede udgaver på både Blu-ray og 4K UHD den 12. marts. Der er vel at mærke tale om den amerikanske udgivelsesdato, men vi satser på, at skiverne også kan bestilles fra danske forhandlere nogenlunde samtidigt.

Se også: "The Abyss": Smugkig på den dugfriske 4K-restaurering af James Camerons sci-fi-kultfilm

Filmene kan også erhverves digitalt som VOD allerede den 12. december i år.

Udgivelserne rummer en masse nyt ekstramateriale, som du kan læse meget mere om hos The Digital Bits. Men det vigtigste er, at begge udgaver af "The Abyss" er inkluderet på udgivelsen (altså både den 145 minutter lange biografudgave og den 171 minutter lange special edition), og at Cameron i øvrigt har indspillet et par nye interviews om sin sci-fi-kultfilms skabelse.

Som om det ikke var nok, så er det også netop blevet annonceret, at James Camerons "Aliens" også udkommer på 4K UHD den 12. marts næste år. Camerons suveræne sci-fi-fortsættelse har indtil nu kun været tilgængelig på dvd og Blu-ray. Disken indeholder dog vel at mærke ikke noget nyproduceret ekstramateriale.

Nye 4K UHD-udgaver af Camerons to "Avatar"-film er også på trapperne, og "Titanic" udkommer også snart på det ultimative fysiske filmformat – tilmed for allerførste gang.

Ganske vist handler "The Abyss" om en række mennesker, der dykker helt ned i havets dyb, men den her (mildst talt) længe ventede nyhed har givet mange os ekstra luft i lungerne.

Kommentarer

Så er det ENDELIG officielt: James Camerons "The Abyss" og "True Lies" udkommer på Blu-ray og 4K UHD i marts 2024

  • ★★★★0

    jeg ved ikke, hvor meget det er komprimeret

    Hvor stor er filen?

    gi-jones19-12-23 23:00

  • ★★★1

    Hvor stor er filen?

    I have no idea :-)
    Det var ikke mig, der havde købt den. Jeg stod for pizzaen ;-)

    HonoDelLoce20-12-23 00:09

  • ★★★★2

    Har læst anmeldelser og kigget billeder de sidste par dage, og det lader til, at de fleste er enige om, at Cameron har lavet lort (i større eller mindre grad) med sine nye transfers.

    The Abyss skulle klart være den film, der er sluppet heldigst fra processen med AI-understøttet oprensning. Der skulle stadigvæk være steder, hvor det hele ser unaturligt ud. Men alt i alt skulle den se bedre ud, end den nogensinde har gjort på et hjemmemedie før.

    Titanic skulle ligge nummer to, selvom mange siger, at den ser flot ud, men ikke længere ligner "film". 

    Værst skulle det være gået ud over Aliens og True Lies. Stort set alle skriver, at man skal droppe 4K-udgaven af Aliens og holde sig til sin gamle Blu-ray, og True Lies ligner noget, der er løgn - mere animationsfilm eller voksdukker en rigtig film med levende mennesker.

    thomsen23-12-23 11:56

    Det lyder sgu ikke godt. Jeg kan sagtens leve med at beholde Aliens på BD, men det er lidt skuffende at jeg måske er henvist til at holde mig til DVD-udgaven af True Lies, eller nappe den spanske bootleg på BD.

    NSF24-12-23 10:31

  • ★★0

    Det lyder ikke imponerende mht True Lies, men de har jo trods alt noget tid endnu til at forbedre kvaliteten, i guess, eftersom der er lidt over 3 mdr til den er sat til udgivelse. krydser fingre for at kvaliteten er bedre end en af Arnolds andre film, nemlig The Last Action Hero, som bar præg af for meget gryn, og fremkom en anelse mat/uskarp fornøjelse. Men TLA, var kort sagt skuffende i 4K UHD BD.....som sagt så hepper jeg på en klar forbedring af True Lies, inden jeg smider 200+kr efter den....

    Ryder66624-12-23 10:37

  • ★★★★1

    Vi skal nok hellere ikke glemme, at streaming-udgaverne er meget hårdere komprimeret, end diskudgaverne vil være, og at de anvender en anden form for komprimering. 

    Jeg tror ikke på mirakler, men jeg er lidt spændt på, hvordan det endelige resultat kommer til at se ud.

    Personligt har jeg dog halvt opgivet Cameron, pga. hans tendens til at blive ved med at pille ved filmene. Jeg har beholdt min gamle region 1 DVD af Terminator, fordi den har det originale mono-lydspor (modsat alle senere udgaver, der har et nyt mix med helt nye lydeffekter), og jeg har Aliens i en BD-boks. Resten kommer jeg nok til at nøjes med at se på streaming. 

    thomsen24-12-23 11:28

  • ★★★★★★0

    Jeg slipper heller ikke nogen af mine Cameron kopier - tak for advarslen!

    Wayne24-12-23 12:20

  • ★★★0

    Beholder som planlagt min A2 bluray og køber The Abyss. Så er jeg personligt tilfreds :)

    Gormanden24-12-23 13:05

  • 0

    15 april skulle de være der :)

    Geekalot26-03-24 18:52

  • ★★0

    15 april skulle de være der :)

    Ifølge Gucca og Laserdisken udkommer de først d 29 april..

    Ryder66626-03-24 19:02

  • 0

    www.flatpanels.dk/nyhed.php

    Ja som disk.

    Vod skulle de komme før :)

    Geekalot26-03-24 19:17

  • ★★0

    www.flatpanels.dk/nyhed.php

    Ja som disk.

    Vod skulle de komme før :)

    Uretfærdigt at skulle vente to uger længere for at få dem på fysisk format

    Ryder66626-03-24 19:29

  • ★★★★0

    Der er begyndt at dukke rigtige anmeldelser af den fysiske udgivelse op:
    ultrahd.highdefdigest.com/124729/theabyssce4kuhd.html

    gi-jones 7-04-24 11:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen