Ja, gid vi som verden, snart kunne arbejde frem mod et fælles bedre. Bruge vores intelligens på udvikling og samarbejde, så tror jeg ikke der er så langt igen, og så skal jeg satme ha et holodeck - og så er det adios muchaos!!!!
Præsident Obama: Derfor er jeg trekkie
USA's nuværende præsident, Barack Obama, har ofte talt varmt om "Star Trek"-franchisen og sågar arrangeret visninger af de seneste film i Det Hvide Hus. Men hvorfor er han fan?
"Jeg var ellevild med 'Star Trek' som barn," afslører Obama over for Wired i en ny video. "Det, som gør 'Star Trek' så holdbar, er, at serien ikke handler om teknologi, men om værdier og menneskelige forhold. Derfor gør det ikke spor, at den gamle series effekter var lidt cheesy og dårlige."
"Jeg kan sagtens huske de store kampesten, som var lavet af papmache... men det gjorde ingenting, for serien skildrede en forenet menneskehed og en tro på, at vi har evnen til at løse vores problemer."
Obama inddrager endda flere ikoniske "Star Trek"-karakterer, da han beskriver vores race som helhed:
"'Star Trek', ligesom alle gode historier, fastslår, at mennesker er komplekse. Vi har alle sammen en lille smule Spock, Kirk og Scotty i os... måske endda en snert af klingon," siger Obama og henviser til de krigeriske klingon-rumvæsner, som ofte går i clinch med Kirk og Co.
"Og det fører mig videre til," fortsætter Obama, "at hvis vi skal løse vores konflikter, så skal vi kunne arbejde på tværs af grænser og uenigheder. Det er ofte omdrejningspunktet i stor kunst, stor videnskab og stor litteratur."
Obama inddrog også "Star Trek" under sin første valgkampagne i 2008, og sidste år leverede Obama tilmed en officiel erklæring, der hyldede Leonard Nimoy, efter at Spock-skuespilleren var gået bort.