De skulle have stoppet inden de lavede den første film.
"The Expendables 4" rykkes til 2018 - og bliver den sidste
Sidste år forlød det, at "The Expendables 4" ville indtage biograferne i 2017, men nu er premieren blevet rykket til engang i 2018. Samtidig forlyder det, at det vil blive det sidste kapitel i den hårdtslående og eksplosive franchise.
Den første "The Expendables" blev et pænt hit med en omsætning på 274 mio. dollars, men 2'eren hev hele 315 mio. dollars hjem. Med "The Expendables 3" gik det dog galt, og omsætningen landende på blot 214 mio. dollars.
Modsat de to første film fik "The Expendables 3" den mildere PG-13-rating. Sidste år udtalte Sylvester Stallone, at det var en af grundene til, at den ikke klarede sig så godt. Ifølge Stallone var det en fejltagelse at forsøge at nå ud til et bredere publikum og i den forbindelse skære ned på den vold, som de forventer i filmene.
Stallone slog fast, at det var en fejltagelse, der ikke ville gentage sig, og man må derfor formode, at "The Expendables 4" atter vi få en R-rating – hvilket i USA indebærer, at amerikanske biografgæster under 17 år skal være ledsaget af en voksen.