Det er selvfølgelig en overdrivelse :) - men kunst generelt interesserer mig ikke. Jeg har da også set Svanesøen, Tryllefløjten og Skønheden og Udyret samt en del teaterstykker på et lille teater i Odense, hvor jeg også har arbejdet (Teater Momentum). Men malerier har jeg aldrig interesseret mig for - altså, har da et par stykker herhjemme, men aner intet om dem - og poesi orker jeg heller ikke. Så altså, lidt drilleri i min måde at skrive det på, men ikke helt usandt :)
Af æstetiske og sanselige emner er det kun film, musik og mad, der interesserer mig, men kan også godt værdsætte fotografier, møbler og historiske monumentet.
Bare lige for sjov med en ranking - hvis det overhovedet giver mening:
- Film, 10/10
- Musik, 9/10
- Madlavning, 8/10
- Historiske monumenter, 8/10
- Etnografisk kunst, 7/10
- Fotografier, 6/10
- Møbeldesign, 6/10
- Skønlitteratur, 6/10
- Teater, 5/10
- Skønlitteratur, 6/10
- Kunstinstallationer, 4/10
- Malerier, 3/10
- Moderne arkitektur, 2/10
- Poesi, 2/10
Alt, der ikke er nævnt, er sikkert et sted mellem 2 og 4 :)
Ja ok, fair nok. :)
Jeg har det bare selv helt modsat hvad teater, malerier, skønlitteratur, poesi og kunst angår. For mit vedkommende er der oftest en ligeså stor glæde eller interesse - som når jeg ser film - i at fordybe mig i disse ting og forsøge mig ud i en analyse, hvis folkene bag de forskellige værker har gjort det muligt i den måde, de har tænkt deres visioner på. Og samtidig elsker jeg de ofte meget kulørte historier, der hører til ifht hvordan og under hvilke forhold de forskellige værker blev skabt. :)
Men egentlig har jeg ikke noget negativt at sige om nogle af de ting, du nævner selv om malerier, kunst osv. interesserer mig mest. Faktisk - selv om jeg ikke er særlig god til at lave mad andet end de typiske og helt enkle danske og italienske retter - er jeg også vild med at se madprogrammer af alle mulige slags.
Et af de første jeg fulgte med i var med den engelske kok Keith Floyd, som altid lavede sine retter på øjemål og samtidig var ekstremt glad for at bælle rødvin i sig undervejs. Det var ret underholdende og samtidig ret fascinerende fordi han altid endte med at lave nogle helt fantastiske retter selv om, at det fra start af ikke ligefrem så sådan ud. :)