Trailer: Colin Firth og Stanley Tucci er gamle elskere i rørende trailer til "Supernova"

Der bliver angiveligt brug for kleenex, når Sam og Tusker rejser gennem England for at besøge venner og familie, mens mørke skyer truer deres forhold.

I kærlighedsdramaet "Supernova" følger vi Colin Firth og Stanley Tucci i rollerne som Sam og Tusker, der har dannet par i 20 år og nu rejser gennem England for at mindes fortiden og besøge gamle venner. 

Tusker er to år tidligere blevet diagnosticeret med demens, hvilket gør parrets tid sammen vigtigere end nogensinde før. Deres individuelle idéer om fremtiden begynder at kollidere, da parret må forholde sig til, hvordan det er at elske hinanden i skyggen af en ubønhørlig sygdom. 

Filmen er instrueret af Harry Macqueen ("Hinterland"), og "Supernova" er sat til at få dansk biografpremiere 21. januar 2021. Traileren kan ses her: 

Kommentarer

Colin Firth og Stanley Tucci er gamle elskere i rørende trailer til "Supernova"

  • ★★★★★★1

    Sådan en kunne godt ramme mig hårdt.

    T. Nielsen27-09-20 13:14

  • 0

    Sådan en kunne godt ramme mig hårdt.

    Det ramte i hvert fald hårdt på mig sidste gang Firth spillede homoseksuel i A Single Man.

    Synes også det her lyder som en spændende historie. 

    Nagash27-09-20 18:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen