Trailer: Dolph Lundgren forsvarer en biograf mod skydeglade skurke i traileren til "Showdown at the Grand"

Den 65-årige actionstjerne er slet ikke færdig med at svinge benene, knytnæverne eller svenskergarnet.

En af actiongenrens mest garvede legender, Dolph Lundgren, tropper snart op i "Last Showdown at the Grand", som ganske vist ikke handler om et skudopgør i Grand-biografen i København, men som stadig udfolder sig i en biograf.

Her møder vi biografejeren George Fuller (Terrence Howard), hvis filmteater trues af en gruppe grådige ejendomsmægler, som vil overtage bygningen. Slynglerne hyrer en gruppe skumle lakajer til at fjerne både Fuller og hans projektorer, men heldigvis har Fuller inviteret den legendariske actionstjerne Claude Luc Hallyday (Dolph Lundgren) forbi til en særvisning, og sammen går de to mænd i clinch med de skydegale lejesvende.

Se også: Dolph Lundgren og Luke Wilson bekæmper terrorister under et bryllup i traileren til "The Best Man"

"Last Showdown at the Grand" er skrevet og instrueret af den relativt ukendte Orson Oblowitz, som ud over Howard og Lundgren også har hyret Amanda Righetti ("Orange County") og John Savage ("The Deer Hunter", "Star Trek: Voyager") til at medvirke i sit grynede actionbrag.

Filmen udkommer i amerikanske biografer og på VOD den 3. november. Se traileren her:

Kommentarer

Dolph Lundgren forsvarer en biograf mod skydeglade skurke i traileren til "Showdown at the Grand"

  • ★★★★★★0

    Det ser så ringe og dumt ud, at jeg faktisk godt gider at give det et forsøg. Sjovt især da Dolp lyder til at knække en knogle i forsøget på at lave et cirkelspark :-)

    Wayne 9-10-23 10:18

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen