Trailer: Dramatisk trailer til ny dansk/newzealandsk Viaplay Original-svindlerserie

"Straight Forward" beskrives som et internationalt svindlerdrama  med et smil på læben.

Cecilie Stenspil (Helene i "Badehotellet") har hovedrollen i den nye internationale Viaplay Original-serie "Straight Forward", der også har danske navne som Troels Lyby, Marie Boda og Vibeke Hastrup på rollelisten. Første trailer kan ses herunder.

"Straight Forward" beskrives som et internationalt svindlerdrama, som med et smil på læben tager seerne med på en hæsblæsende katten-efter-musen tur fra Nordic Noir-København til Queenstown, New Zealand.

Cecilie Stenspil spiller Silvia Petersen – en svindler med hjertet på rette sted, som kun snører de slemme drenge. Denne gang har hun bare svindlet én af de rigtig slemme, og hun må derfor efterlade sin mor (Vibeke Hastrup) og modvillige teenagedatter (Marie Boda) og flygte ud af landet. Under dæknavnet Robyn Ford lander Silvia i Queenstown, men ikke for igen at trække vejret frit –for mens hun kæmper for at få sin mor og datter i sikkerhed i New Zealand, har hun efter sig både en meget vred, dansk politimand (Troels Lyby), en morderisk pusher og – før eller siden – også det new zealanske politi.

"Straight Forward" får premiere på Viaplay 17. april, og alle otte afsnit vil blive gjort tilgængelige på én gang.

Kommentarer

Dramatisk trailer til ny dansk/newzealandsk Viaplay Original-svindlerserie

  • 0

    Tro danmark igen smider en god serie , det er sku da lige før vi bliver kendt for gode serier lol

    Earthrush21-03-19 13:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen