Trailer: "Ema": Chilensk instruktør byder op til dans med Gael Garcia Bernal

Mon Chile kan danse sig ind i næste års udenlandske Oscar-felt?

Pablo Larraíns sidste instruktørjob var "Jackie", et Jacqueline Kennedy-portræt, og ligesom hans andre film "No" og "Neruda" var den kritikerroste film en biografifilm. Med sin seneste film "Ema" bryder Larraín med historier om virkelige mennesker for at fortælle et fiktivt familiedrama. Men han genforenes med sin hyppige samarbejdspartner, Gael Garcia Bernal.

I "Ema" spiller Garcia Bernal dansekoreografen Gaston, der sammen med sine kone Ema (Mariana di Girolamo) skal håndtere en familietragedie. Undervejs føler Ema sin egen personlige uro og forsøger at følge sit hjerte og fremføre en ny dansestil, da hun deltager i Gastons dansetrup.

Med kræfter som Larrain og Garcia Bernal bag kunne filmen sagtens være en oplagt Oscar-kandidat for Chile, som tidligere har vundet for filmen "En fantastisk kvinde".

"Ema" har netop haft verdenspremiere på den internationale filmfestival i Venedig. Se traileren her:

Kommentarer

"Ema": Chilensk instruktør byder op til dans med Gael Garcia Bernal

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen